Hår

Curlers: De bedste varmecurlers og heatless curlers

- 09/08/2026

Varmecurlers, heatless curlers eller overnight curlers? Vi guider til de bedste curlers, der giver fylde, bløde bølger og langtidsholdbare krøller.

Denne artikel om curlers indeholder sponsorerede links.

Varmluftsbørster, krøllejern, glattejern og diverse andre stylingværktøjer har for længst fået fast plads på badeværelseshylden, og de seneste par år har gammeldags rollers også for alvor gjort comeback. Både klassiske varmecurlers, heatless og overnight hitter på sociale medier, fordi de relativt enkelt skaber store bølger og en volumen, man normalt skal til en professionel for at få frem.

Uanset om du  foretrækker styling med varme eller vil vågne op med færdige krøller uden at tænde et eneste stylingredskab findes der en metode, der passer til dig. Her finder du de bedste curlers , tips til at vælge den rigtige model og en guide til, hvordan du får krøller, der holder hele dagen… elller natten.

Bedst i test: De bedste curlers

Scroll længere ned for at læse vores anmeldelser og guide til, hvordan du bruger de forskellige typer.

  • Bedste varmecurlers

PRO-Luxe Rollers – Remington

  • Bedste varmecurlers til volumen

Thermo-Ceramic Rollers – BaByliss

  • Bedste heatless

Heatless Curling Set – Kitsch

  • Bedste overnight

Heatless Curling Ribbon – Silke London

 

Læs ogå

Bedst i test: Her er årets bedste krøllejern

Hvordan bruger man curlers?

Om du vælger varmecurlers eller heatless curlers, afhænger mest af, hvor hurtigt du vil style håret, og hvor meget varme du ønsker at bruge. Her er en enkel guide.

Sådan bruger du varmecurlers

  1. Dit hår skal være helt tørt. Børst det igennem og brug varmebeskyttelse. Selvom varmecurlers ikke bliver lige så varme som et glattejern, giver de stadig varme.
  2. Del håret op i sektioner. Det gør det meget lettere for dig at style giver et pænere resultat.
  3. Tag en lok, der passer til curlerens bredde, ad gangen. Rul håret fra spidserne og ind mod hovedbunden, og fastgør med en klips eller nål.
  4. Hvis du vil have meget volumen og fuldt krøllet hår, så rul curleren helt op til din hovedbund. Hvis du hellere vil have et blødt og mere bølget look, så run håret mindre stramt og stop oprulningen før hovedbunden,
  5. Lad curlerne sidde i mindst 10-15 minutter og gerne længere. Vent med at rede dit hår igennem, til det er helt kølet af. Så holder krøllerne længere.

Sådan bruger du heatless curlers

  1. Dit hår skal helst være fugtigt, men ikke vådt.
  2. Lav din naturlige skilning fra pande til nakke.
  3. Placer det buede curlingbånd oven på hovedet og sæt det fast med hårnåle.
  4. Sno håret omkring båndet på hver side, og fastgør spidserne med bløde elastikker (helst en scrunchie silke, der ikke giver mærker).
  5. Sov med curlerne natten over eller lad dem sidde i mindst fire til seks timer til håret er helt tørt.
  6. Fjern båndet forsigtigt ved at løsne elastikkerne og løfte op af, så håret falder af båndet. red håret let ud med fingrene, og afslut eventuelt med lidt hårspray.

Bedste varmecurlers: PRO-Luxe Rollers – Remington

Når man først har prøvet dem, er det er ikke svært at forstå, hvorfor Remingtons PRO-Luxe Rollers konstant bliver udsolgt. Curlerne varmer op på blot 90 sekunder og indeholder både 25 og 32 mm spoler, så du nemt kan variere størrelsen på krøllerne og få et naturligt udtryk. Clipsene holder håret sikkert på plads uden at lave mærker, og resultatet holder imponerende længe. De behøver ikke sidde i håret i mere end 10 minutter, men lidt ekstra tid giver endnu mere hold.

Find PRO-Luxe Rollers fra Remington her.

1
Foto: PR Bedste varmecurlers: PRO-Luxe Rollers – Remington

PRO-Luxe Rollers – Remington

Bedste varmecurlers til volumen: Thermo-Ceramic Rollers – BaByliss

Drømmer du om fyldige krøller, der ligner, at du har fået en professionel styling, så er BaByliss’ curlere en lille åbenbaring. Sættet indeholder 20 curlers i tre størrelser, så din styling bliver mere levende. De keramiske curlers fordeler varmen jævnt, og de tre temperaturindstillinger gør at de både er gode til fint og tykt hår.

Find BaByliss Thermo-Ceramic Rollers her.

2
Foto: PR Bedste varmecurlers til volumen: Thermo-Ceramic Rollers – BaByliss

Thermo-Ceramic Rollers – BaByliss

Bedste heatless curlers: Heatless Curling Set – Kitsch

Vil du gerne have støre bløde krøller, men skåne håret for varme, er Kitsch Heatless Curling Set den vej, du skal se. Det bløde satinbånd er let at sætte i håret, inden sengetid, og næste morgen har håret fået store, bløde bølger uden brug af varme. Sættet er behageligt at sove med, og især langt hår får et virkelig flot fald.

Find Heatless Curling Set fra Kitsch her.

3
Foto: PR Bedste heatless curlers: Heatless Curling Set – Kitsch

Heatless Curling Set – Kitsch

Bedste overnight curlers: Heatless Curling Ribbon – Silke London

Silke London var blandt de første brands til at gøre overnight curlers populære. Det silkebløde bånd reducerer friktionen mod håret, mens krøllerne formes natten over. Resultatet bliver elegante, bløde bølger med masser af glans, og håret føles ikke tørt bagefter. Faktisk overraskende behageligt at sove med.

Find Heatless Curling Set fra Silke London her.

4
Foto: PR Bedste overnight curlers: Heatless Curling Ribbon – Silke London

Heatless Curling Ribbon – Silke London

Virker curlers?

Både varmecurlers og heatless curlers kan skabe virkelig flotte, holdbare krøller, men de gør det på hver deres måde.

Varmecurlers bruger varme til hurtigt at forme håret og er meget smarte, hvis du vil sætte håret på 10-20 minutter. Heatless curlers og overnight curlers arbejder i stedet uden varme, mens håret tørrer. Resultatet bliver ofte blødere bølger, samtidig med at håret udsættes for minimal varmepåvirkning og mulig slitage.

Er curlers skånsomme for håret?

Ja, især varmefri curlers er en af de mest skånsomme måder at lave krøller på, fordi håret ikke får dirkete for varme. Varmecurlers er også mere skånsomme end mange krøllejern, da temperaturen er lavere og varmen fordeles mere jævnt.

Husk dog stadig at bruge varmebeskyttelse, hvis  du bruger varmecurlers.

Holder krøller længere når de er lavet med curlers?

Krøller som er lavet med curlers kan godt holde længere end krøller som er lavet med et traditionelt krøllejern, især hvis håret får lov til at køle helt af, inden curlerne fjernes.

Vil du forlænge holdbarheden yderligere, kan du bruge en let volumenspray inden styling og undgå at børste håret for kraftigt bagefter.

Hvad er forskellen på varmecurlers og heatless curlers?

Varmecurlers bruger varme til hurtigt at forme håret og er perfekte, når stylingen skal gå stærkt. Heatless curlers lave krøller i håret uden varme og bruges typisk natten over eller i flere timer. De slider mindre på håret, men kræver lidt mere tålmodighed. Begge typer kan skabe smukke bølger og krøller, men om du er til det ene eller det andet afhænger af dit temperament.

Virker de i kort hår?

Ja. Har du page eller skulderlangt hår, kan både varmecurlers og heatless curlers sagtens bruges. Jo kortere håret er, desto mindre bør diameteren på curlerne være, hvis krøllerne skal holde formen.

Er varmecurlers bedre end krøllejern?

Det kommer an på, hvilket resultat du ønsker. Et krøllejern giver mere definerede krøller og er ofte hurtigere at arbejde med. Varmecurlers giver til gengæld mere volumen, blødere bølger og et mere salonagtigt eller Hollywood-glam-agtigt resultat. Varmefri curlers er det mest skånsomme alternativ og er blevet populære, fordi de skaber flotte bølger helt uden varme.

Hvilke curlers passer til min hårtype?

Der findes ikke én type curlers, der passer til alle. Har du fint hår, vil mindre curlers typisk give et mere holdbart resultat. Har du langt eller kraftigt hår, er større curlers bedre, hvis du ønsker bløde bølger og masser af fylde. Heatless curlers fungerer bedst i hår, der er let fugtigt og kan få lov til at sætte sig i flere timer eller natten over.

Hvad er forskellen på curlers og rollers?

Der er faktisk ingen reel forskel. Rollers er faktisk bare den engelske betegnelse for curlers. I dag bruges begge ord næsten lige meget , særligt på sociale medier, hvor både heatless curlers, overnight curlers og rollers er populære søgeord.

Kan man sove med curlers?

Ja, men kun med heatless curlers eller overnight curlers. De er præcis skab til at sidde natten over, og er ikke generende at sove med. Varmecurlers skal altid tages ud, når de er kølet af, og eftersom de er ret hårde kan man ikke sove med dem i.

 Sådan får du krøllerne til at holde længere

Uanset hvilken type curlers du vælger, har din forberede alt at sige for resultatet.

  • Start altid med rent, tørt hår til varmecurlers og let fugtigt hår til varmefri curlers.
  • Brug varmebeskyttelse ved varmestyling.
  • Påfør eventuelt en let mousse eller volumenspray inden styling. Sørg for at produktet er tørret ind, inden du sætter varmecurlers i.
  • Lad altid håret køle helt af, før du fjerner varmecurlerne.
  • Red krøllerne igennem med fingrene i stedet for en børste. Særligt med varmefri curlers.
  • Afslut med en let hårspray, hvis du ønsker ekstra hold.

Det er de små detaljer der gør forskellen.

Artiklen blev oprindelig udgivet på elle.se. Dette er en redigeret version.

Læs ogå

Bedst i test: Her er de bedste glattejern fra budget til luksus