Nyt år - nye dufte! Foråret vrimler med nye fantastiske dufte. Her er lavet lidt research for dig, der gerne vil dufte ekstraskønt.
Foråret er nok den tid på året, der bliver lanceret flest parfumer – måske i tæt konkurrence med julehøjtiden.
Derfor har ELLE samlet nogle af de skønneste dufte dette forår – nogle er allerede til at få fingrene i allerede nu, og nogle der lander i butikkerne over de næste par måneder.
En ting vi unægtelig bider mærke i er, at duftene er feminine og de fleste flakoner er lyserøde i forskellige afarter, og så er der enten rose og trænoter i langt de fleste.
Men er det ikke også netop den slags, man har lyst til at fylde sin hverdag med, når foråret melder sin ankomst?
Scroll igennem galleriet herunder og lad dig inspirere til duften af dit forår:
Foto: PR
Duften til kvinden, der ikke alene er vild med rosenduft, men som virkelig sætter pris på den eksklusive trilogi af roser; Rose de Mai, tyrkisk rose og den meget sjældne bulgarske rose. ’Rose Prick’, eau de parfum, 50 ml, 2.100 kr. (i butikkerne fra april 2020)
Foto: PR
Nok en af de mest forførende dufte, der bliver lanceret dette forår, hvis du spørger os. Der er en sødme, der på ingen måde overdøver, og flere lag af trænoter, der på ingen måde bliver for maskuline. ’Nomade Absolu de Parfum’, Eau de Parfum, Chloé, 50 ml., 800 kr. (i butikkerne fra d. 9. marts)
Foto: Pr
En skøn og let duft, der ikke fylder for meget i et rum. Dufter dog virkelig dejligt!
’Summer Day’, eau de toilette, Clean, 60 ml, 425 kr. (i butikkerne fra april 2020)
Foto: PR
Der er både rose, musk og trænoter i denne vidunderlige duft, hvilket emmer af sensualitet. En superskøn og sexet duft, der dog ikke er for tung.’Her fleur musc’, eau de toilette florale, Narciso Rodriguez, 50 ml, 590 kr. (i butikkerne fra slut februar 2020)
Foto: Pr
Selvom duften af rose er klassisk, så er denne rosenduft fra Dior på ingen måde hverken tung eller kedelig. Den er frisk, og følelsen af tusindvis af rosenblade blæst op i en lille tornado møder en. På dejligste vis.’Rose N’Roses’, eau de parfum, Dior, 50 ml, 625 kr.
Foto: Pr
Med kombinationen af bl.a. cedertræ og ingefær kan det måske være svært at forestille sig helt, hvor dragende denne duft er. Den går bestemt ikke i et med væggen, men er uden tvivl en duft, du vil lægge mærke til på den positive måde.’THIS IS LOVE! Her’, Eau de Parfum, Zadig & Voltaire, 50 ml., 570 kr. (i butikkerne fra slut marts)
Foto: Pr
Igen er rosen på spil, og denne gang med en forførende buket af to forskellige roser; rosa centifolia og rosa damascena. Det er en varm, krydret duft, der lægger op til masser af selvtillid.’Mon Paris Intensement’, eau de parfum, YSL, 50 ml., 720 kr. (i butikkerne slut marts)