Der findes mange slags måder at give din hud et jævnt look på. Her kan du læse om de forskellige slags foundation, der er på markedet og finde den der matcher dig bedst.
Når du skal finde en foundation, der matcher din hudtone bedst, er der nogle spilleregler. Tjek altid, om den passer i dagslys, så tag en test med hjem eller smut udenfor for at tjekke. Sørg også for at blende foundationen godt ind i huden. Hvis du får en synlig kant ved kæbelinjen, har du valgt en forkert farve. Brug kun det, du absolut behøver. Lad huden ‘leve’ og se naturlig ud.
Forskellige typer foundation
Der findes både flydende og fast foundation. Den flydende er den mest populære men ikke nødvendigvis den bedste, da den sjældent holder så længe som lovet. Tør/ fast foundation kan lægges nemt og hurtigt, mens løs mineral foundation både er nem og sund for huden.
Tør hud
Sørg for at fugte din hud godt, og brug en foundation, der ikke er for mat, for de virker tit udtørrende. Prøv # 1, 3, 4, 6, 7.
Normal hud
Du har ikke tendens til at skinne, så du behøver ikke gå efter foundations, der tager højde for problemhud. Prøv # 1, 2, 3, 4, 5, 6, 9, 10, 12.
Fedtet hud
Hold dig fra foundations med meget shine i, hvis du skinner, især i T-zonen. Brug evt. en ‘primer’ (#3) under din foundation, som f.eks. ‘Fluid Master Primer’ fra Giorgio Armani, som giver en mat effekt. Prøv også # 8, 9, 11, 13.
Kombinationshud
Prøv at rette op på balancen, hvis du både er tør og skinner forskellige steder. Brug en primer, hvor der er tendens til shine, selvfølgelig med fugt, hvor det er nødvendigt. Prøv # 2, 6, 7, 10, 11, 13.
1. ‘Double Wear Light’, stay in place makeup, SPF 10, Esteé Lauder, 285 kr.
2. ‘Cover me up’, Make up mousse, Gosh, 109,95 kr.
3. ‘Fluid master primer’, Giorgio Armani, 30ml., 320 kr.
4. ‘Parure Extreme’, Guerlain, SPF 25, 30 ml., 370 kr.
5. ‘Superfit makeup oil-free foundation’, Clinique, 30 ML., 225 kr.
6. ‘Luminous Moisturizing Foundation’, Bobbi Brown, 30 ml., 310 kr.
7. ‘Phyto teint éclat, fluide oil free foundation, Sisley, 30 ml., 585 kr.
8. ‘Fond de teint’, Brush foundation, Bourjois, 149 kr.
9. ‘Mineral foundation’ Tromborg, SPF 15, 290 kr.
10. ‘Mineralize Satin Finish Foundation SPF 15’, Mac, 230 kr.
11. ‘Mineralize’ SPF 15, Loose foundation, Mac, 255 kr.
12. ‘Pressed Powder Makeup #2’, SPF 15, Shiseido, 280 kr.
13. ‘Nature’s minerals foundation’ SPF 25, Body Shop, 185 kr.