Skønhed

Fodbehandling hos Complete Me

- 03/03/2009

En hel times fodbehandling i København K fik ELLE’s skønhedsredaktør på fødderne igen

Der er mange måder at starte det nye år på; nytårsforsæt med indmeldelse i fitnesscentret, lovning om at besøge mormor hver uge, grønt hver dag og fisk mindst to gange om ugen, men så er der også de løfter, der er meget nemmere at holde samt til tider en helt del mere fornøjelige. Nemlig som at passe godt på dine fødder. Du ville jo, som forfatteren Kurt Vonnegut næsten sagde det, savne dem, hvis de var væk.

Complete Me
Et fornøjeligt sted at få kræset om fusserne er hos Complete Me i Badstuestræde i København, hvor en hel times ‘Oh my feet’-behandling er dedikeret til at passe og pleje dine fødder. Man begynder med et aromabad med rosenblade, hvori fødderne blødgøres, og så fjernes al hård hud med et elektrisk aggregat, som mest af alt minder om en pudsig elektrisk tandbørste. Det føles behageligt, kilder kun på den rare måde, resultatet er hurtigt synligt, og fødderne føles dejligt bløde.

En times ‘Oh my feet’-behandling, 475 kr. Complete Me, Badstuestræde 11, København K