ELLE-redaktionen tester: Hvilken kropsolie passer til dig?
Af Emilie Bech Zerlang - 08/09/2015
Home / Skønhed / ELLE-redaktionen tester: Hvilken kropsolie passer til dig?
Kropsolier er lækre og hitter på beautyhylderne, men hvilken en skal man vælge? ELLE-redaktionen har testet fem af de lækreste kropsolier...
Findes der noget bedre end at smøre kroppen ind i en lækker olie efter et dejligt langt og varmt bad?
Her på ELLE-redaktionen er vi flittige brugere af lækre i kropsolier og vores sensommerhud higer efter det. Men med forskellige dufte, konsistenser, farver og flakoner, kan det være en jungle at finde den helt rette kropsolie til lige netop din hudtype og behov.
ELLEs skønhedsredaktør, Anne P., har derfor udvalgt fem af de bedste kropsolier og bedt ELLE-redaktionen om at teste dem igennem de sidste par måneder.
Og dét er der kommet forskellige erfaringer og nye personlige favoritter ud af.
Se med i galleriet, hvor du kan læse redaktionens kommentarer om de fem forskellige kropsolier.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Foto: Bo Egestrøm / PR
Maria Munch Thorgaard, Journalist: "Jeg ELSKER olier, så der skal ikke meget til at overbevise mig. Denne fra Kiehl’s er til både ansigt, hår og krop – jeg synes dog, at den fungerer bedst på kroppen, da den ikke virker helt nærende nok til mit ansigt og hår. Til gengæld er den virkelig god til kroppen – den trænger hurtigt ind og fedter ikke. Pga. dens indhold af argan er duften lidt til den maskuline side – hvilket der bestemt ikke er noget galt i".‘Superbly Restorative Argan Dry Oil’, Kiehl’s, 125 ml, 255 kr.
Michael Nygaard, Art Director: "Mandelolien fra Sard føles både let og mild. Den giver huden en lækker mæthed og fedter samtidig mindre end mange andre olier. Særligt velegnet efter barbering i ansigtet, hvor den både tilfører huden fugt og modvirker røde knopper. Den fine duft af mandel er lækker og diskret – alt i alt en god ven til at afhjælpe tør og irriteret hud i de lange danske vintre".‘Mandelolie’, SARD kopenhagen, 100 ml, 109 kr.
Redaktør Malou Wedel Bruun: "Jeg har testet Badeanstaltens mynte- og agurkekropsolie hen over sommeren, og den har klart bestået ift. at holde huden smidig og blød. Men… Jeg kan altså ikke helt forlige mig med duften, så jeg er endt med at bruge min ’Huile Divine’ fra Caudali, som dufter himmelsk, på armene og overkroppen, mens jeg så bruger Badeanstaltens på benene. Perfekt for mig!"’Mynte & agurke-olie’, Badeanstalten, 100 ml, 159 kr.
Stine Tidselbak, Senior Art Director: "Jeg var så heldig at teste denne olie i sommerferien hvor jeg var på Mallorca.Det er en super lækker olie, let at dosere i hånden og påføre kroppen. Den suger hurtigt ind i huden, som dog stadig føles blød og smidig. Jeg var glad for at teste netop denne olie på en solferie. Den dufter af sol og sommer, måske lidt i overkanten af, hvad jeg er duftmæssigt er vant til, men jeg sprang min sædvanlige pift af parfume over. En ulempe var dog, farven i olien, som smittede af på håndklæder og hvidt tøj".‘Huile Elixir Kropsolie’, Biotherm, 125 ml, 245 kr.
Josephine Aarkrogh, moderedaktør: "Jeg elsker beautyprodukter, men jeg elsker også at sove længe ... Derfor er jeg fan af bodyoils! De er så nemme at smøre på, lige når man træder ud af badet (mens man stadig er lidt fugtig), og gør ens hud dejlig blød. Estelle & Thilds er økologisk og dufter dejlig mildt. Den hedder Fresh Water Lily, har duftnoter af roser, solbær og fersken, men duften minder mig faktisk mest af alt om agurk (som jeg elsker!) – hvem sagde gin&tonic? Jeg har brugt den henover sommeren, og selvom jeg normalt ville synes, at en olie er lidt for tung og fedtet i sommervarmen, har Estelle & Thilds været perfekt. Om den virker lige så fugtgivende i vinterkulden må tiden vise – hvis den altså holder så længe!"‘Fresh Water Lily Body Oil’, Estelle & Thild 100 ml, 149 kr.