Blyant, øjenskygge og gel - der findes efterhånden mange produkter, der alle lover smukke bryn! Men hvis ikke du har styr på formen på dine bryn, kan brynprodukter næsten gøre mere skade end gavn. ELLEs skønhedsassistent guider...
Dagens beauty-tip fra ELLEs skønhedsassistent, Kirstine Engell, er dedikeret til øjenbrynene. Kirstine guider til de bedste produkter og til hvordan, du med 3 enkle grundtrin kan opnå det perfekte bryn-look:
3 grundtrin til de perfekte bryn:
1. Tag en pensel og hold den lodret, så den flugter med næsefløjen – her skal brynet starte.
2. Kig lige ind i spejlet og hold blyanten lodret, så den flugter med det yderste af iris – her skal brynet være højest.
3. Hold blyanten så den flugter næsefløj og den yderste øjenkrog – her skal brynet slutte.
Se også: Dagens beauty-tip: Den perfekte røde læbestift
Hvis dine bryn er meget tynde, kan du med fordel prøve at give dem lidt ro og lade dem gro uden at plukke dem i en måneds tid. Herefter kan du med fordel følge bryn-guiden og opnå en mere fyldigt sæt øjenbryn.
Hvis du bruger en øjenskygge, kan du ofte give dine bryn et mere naturligt udtryk sammenlignet med en øjenbryns-blyant.
Se også: Dagens beauty-tip: Sådan plejer du dine læber i solen
Kirstine Engells bedste tip til øjenbryn er at børste brynene med en brynbørste, når man har formet og evt. påført brynet farve. Uden børstning kan brynet nemlig hurtigt komme til at se ‘farvet’ og kunstigt ud.
I galleriet har Kirstine samlet sine 7 favoritter, når det kommer til bryn. Du finder både priser og links i galleriet.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!