Rigtig mange kvinder ser hårtab som et stort problem, men ikke desto mindre er det noget, som sker for langt de fleste kvinder efter en graviditet. Influencer Christina Dueholm fortæller her, hvordan hun tacklede sit hårtab og hvilke hårtips, der gjorde en forskel for hendes hår.
Christina Dueholm er kendt fra livsstilsbloggen af samme navn, hvor hun dagligt deler hverdagsglimt med sine mange tusinde følgere. Men udover at inspirere på sine sociale kanaler er hun også mor til to. En rolle, som har ændret hverdagen, men i den grad også hendes hår.
Graviditet og hårmyter
Christina har altid haft et fyldigt hår med store, naturlige bølger. Og da hun blev gravid, blev håret da også kun endnu mere fyldigt.
“Man hører jo, at en graviditet giver et dejligt, tykt hår. Og en myte går også på, at de hår, du normalt taber, taber du ikke under en graviditet. Og det skete også for mig. Jeg fik sådan et rigtig dejligt hår. Så tænkte jeg; måske er jeg én af de heldige, som ikke taber håret, når jeg har født.”
Men tre måneder efter at hun havde født, begyndte Christinas hår lige så stille at falde af og ændre sig. Og særligt efter sin anden graviditet oplevede hun et voldsomt hårtab.
“Jeg tabte så meget hår, at min hovedbund begyndte at klø så ekstremt, at jeg troede, jeg havde fået lus. Min mand måtte lussekæmme mig flere gange om dagen, fordi det kløede så meget. Men der var var aldrig nogen lus.”
”Er der overhovedet noget hår tilbage?”
Christina fik googlet sig frem til, at det er helt normalt at miste en del hår efter en graviditet. Men selvom hun vidste, at det ikke var lus der plagede hende, så måtte hun klø sig selv så meget i hovedbunden, at hun blev bange for, at andre troede hun havde lus.
“Jeg fik anskaffet mig en hårbørste af høj kvalitet med vildsvinehår, som jeg følte, kunne tage det værste af kløen og stimulere min hovedbund. Og så børstede jeg løs, for ellers ville der ligge hår overalt. Altså ikke så mange, at jeg stod tilbage med ”totterne” i hænderne, men nok til, jeg kunne fylde to hele hårbørster om dagen. Jeg tænkte; Er der overhovedet noget hår tilbage?”
Irriterende fimrehår
Heldigvis forstod Christina at holde humøret højt, på trods af sin nye hårsituation. Men da håret igen begyndte at vokse ud, opstod et nyt problem.
“Jeg fik sådan en krans af ustyrlige fimrehår hele vejen rundt om mit hoved, som gjorde det ret svært at sætte håret op. Men jeg tog det nu meget pænt, synes jeg. Men jeg forstår godt, hvis det kan påvirke ens selvtillid.”
Det var ikke kun Christinas hårmængde, der ændrede sig. Også hendes hårfarve og -struktur gik igennem en forvandling.
“Lige op til min fødsel, blev mit hår en hel del mørkere og netop som jeg havde født, gik det tilbage til sin naturlige farve. Så man kan nu se en mørk stribe henover mit hår, fra da jeg fødte. Det er lidt vildt, hvordan hormonerne i kroppen kan påvirke hårets farve. Og så blev mit hår meget genstridigt og ”ståltrådsagtigt” i det første års tid efter mine fødsler. Jeg har altid haft naturlige, bløde krøller, men mit hår kunne slet ikke krølle på samme måde efter mine graviditeter. Jeg håber, at det vender helt tilbage til sig selv igen på et tidspunkt.”
For Christina var kuren tålmodighed, et godt mindset og masser af skånsom hårpleje.
“Jeg forsøgte at passe ekstra godt på mit hår, så det fik den bedste forudsætning for at vokse hurtigt ud igen. Jeg købte en god, skånsom shampoo, der kunne give mit hår al den næring og fugt, det havde brug for. Og så holdte jeg igen med stylingen og glattejernet.”
Christina Dueholms 3 bedste hårtips, som du skal kende:
1. “Brug varmebeskyttelse, inden du styler håret.”
2. “Sov aldrig med vådt hår! Det er noget, som jeg selv har gjort meget da mor-overskuddet var på sit mindste, men det gjorde, at jeg blev nødt til at gå til frisøren og få en afrensning af mit hår, fordi mine hårstrå ikke kunne ånde.”
3. “Spis sundt og varieret. Det kan ses på håret, hvordan man har det. Ens psyke og sundhed kan ofte afspejles i ens udseende. Jeg synes, der er for lidt fokus på sundhed – og især psykisk sundhed. Hvis du tænker for mange dårlige tanker om dig selv, så kan det ses på kroppen – i den grad, at du kan tabe hår af det.”
Har dit hår også brug for ekstra fugt og næring? Så kan Herbal Essences nye Pure Aloe-kollektion være god for dig, da det høje indhold af Aloe Vera vil efterlade dit hår næret og skinnende, samtidig med at berolige hårbunden.
Om den nye Herbal Essences Pure Aloe Collection
Herbal Essences Pure Aloe Collection er Herbal Essences’ første sulfatfri Aloe Vera-kollektion af shampoo og balsam, der efterlader håret næret og skinnende. Både produktseriens shampoo og balsam er uden sulfater og farvestoffer, og så er de – ligesom alle Herbal Essences-produkter – ikke testet på dyr.
Herbal Essences har kigget ind i den grønne skønhedsjungel og undersøgt hvilke ingredienser, der er go eller no-go, når det kommer til din shampoo og balsam. Med Pure Aloe-kollektionen får du altså produkter fyldt med fordelagtige ingredienser, der allerede har gennemgået en skarp udvælgelsesproces, så du trygt kan vaske hår uden at studere bagsiden af flasken.
Læs mere om Herbal Essences Pure Aloe collection her.