Sommeren er officielt over os, og det betyder lunere temperaturer og (forhåbentlig) flere solskinstimer. Det kan også betyde, at du rækker ud efter nogle andre beautyprodukter, end du plejer. Men hvad rækker ELLE-redaktionen ud efter? I denne uge åbner chefredaktør Cecilie Ingdal sin sommer-makeuppung for dig.

Jeg er virkelig typen, der ’travels light’ – så mine produkter skal helst kunne være i den håbløst lille security-plastikpose, så de kan være med mig i håndbagagen. Så de små parfumer fra Tekinoktay, som jeg allerede er fan af (faktisk dem alle tre …), er helt perfekte.
Discovery set, Tekinoktay, 950 kr.

Jeg er hoppet med på no-mascara-trenden. Jeg får farvet mine vipper – og er småafhængig af M2Beautés ’Eyelash Activating Serum’.
’Eyelash Activating Serum’, M2 Beautés, 599 kr.

Jeg er fan af Honeys produkter – og brandets nye mist er ingen undtagelse. Jeg bruger den ikke blot under min hudpleje men flere gange i løbet af dagen for at tilføre fugt til min lidt tørre hud.
Prebiotic Face Mist, Honey, 300 kr.

Jeg har flere favoritter, når det kommer til kropsolie – som jeg i øvrigt er storforbruger af. Rowses Summer Body Oil er klart en af mine yndlings.
Summer Body Oil, Rowse, 530 kr.

Produktet, jeg ALDRIG vil leve uden. Sommer og vinter. Tromborgs ’Creamy Lip Cheek Eye Powder Misty Brown'.
Creamy Lip Cheek Eye Powder i Misty Brown, Tromborg, 220 kr.

Jeg er – ærligt – lidt besat af læbeprodukter og har altid to-tre stykker i min taske. Lige nu er jeg ret begejstret for denne.
Lip Oil, Susanne Kaufmann x Diptyque, 280 kr.

Jeg går aldrig ud af døren uden SPF – uanset årstid. Jeg bruger fra flere forskellige brands som Rudolph Care og ZO Skin.
Sun Balm SPF 50 45 ml, Rudolph Care, 245 kr.

Blush er også en go to for mig. Især de flydende sværger jeg til, da de er utrolig nemme at arbejde med på huden.
Liquid blush, Nars, 305 kr.

Og apropos solcreme, så har jeg faktisk fået en dobbelt rutine her efter, jeg lærte af en hudlæge, at det bedste er at smøre to lag på med ca. 15 minutters mellemrum – OG at den farvede SPF giver ekstra beskyttelse, da farven er et fysisk filter. Så efter et lag af en farveløs topper jeg med RMS’ ’Tinted Sunscreen SPF 30’. Jeg bruger en pensel til at påføre den og topper så med en let matterende pudder inden blush.
Tinted Sunscreen SPF 30, RMS, 260 kr.

Jeg har lige investeret i en ny børste fra franske Labonne Brosse. Den er genial som ’detangler’, når håret har været udsat for strand, sand og vand …
The Care and Detangeling Hair Brush, No. 2, 1.080 kr.