Skønhed

Caroline Fleming eksfolierer med sukker og havregryn

- 10/09/2013

Tv-baronessen har ikke de dyre produkter fremme, når hun skal holde huden sund

Der er ingen tvivl om, at 38-årige Caroline Fleming har helt tjek på sit udseende og ikke mindst sin smukke, lyse hud. Hemmeligheden er dog én, som de fleste kvinder kan stjæle, for det er faktisk en opskrift, der er lige ud af landevejen.

“Jeg tror på, at man skal eksfoliere sin hud. Det kan være helt naturligt med sukker og havregryn, og jeg gør det selv en eller to gange om ugen”, sagde Caroline, da hun torsdag deltog i den danske lancering af hudbørsten Clarisonic.

Selv om Caroline altid fremviser en sund og strålende hud, så fortalte hun samtidig, at hun faktisk tidligere har lidt af pigmentforandringer, og at hun er kommet dem til livs ved hjælp en god creme. Men ud over det, så benytter tv-baronessen sig i dagligdagen af ganske gratis skønhedsråd som at få vand og søvn nok.