Skønhed

Alexa Chung: ”De to smukkeste ting i livet er venlighed og det, at forelske sig”

- 04/03/2018

Alexa Chung er model, forfatter, designer og derudover en evig inspirationskilde. Men hvad er skønhed for den smukke, britiske it-kvinde? Læs det eksklusive interview med Alexa, der deler sin tilgang til æstetik, sine hemmelige beauty-tricks og tanker om karrieren, der har ført hende vidt omkring.

Hun har inspireret os et utal af gange med sin stil, der både er feminin og tomboy-inspireret. Alexa Chung er den britiske it-girl, model, forfatter, designer og derudover verdensmester i at se cool ud, uanset hvor hun færdes.

Læs også: Derfor er Alexa Chung et stilikon 

Hendes bløde, mørke krøller er blevet kendetegnet for den 34-årige skønhed, der altid ser lækker ud på den der eftertragtede, effortless-måde. Det er tydeligt for enhver, at Alexa altså ved sit om æstetik, hvad end det kommer til mode, hendes fremtræden eller skønhed. Hvad er karrierekvindens hemmelighed?

Som 2018-talsperson for L’Oréal Professionnel giver Alexa Chung her et eksklusivt indblik i sine hårrutiner, afslører det nemme tip til hendes så velkendte, bløde krøller og giver et professionelt råd til de kvinder, der tør springe ud i en karriere så opsigtsvækkende som Alexas.

Hvad er din hverdagsrutine angående dit hår?

”Jeg vasker mit hår hver dag – det fejler aldrig. Jeg ved, den rutine helt afhænger af din hårtype, men for at holde mit hår skinnende men ikke fedtet, er det essentielt, jeg ofte vasker det med shampoo og balsam. Jeg bruger produkter, der går godt med Pro Fiber produkterne (fra L’Oréal, red.), det får virkningen af produkterne til at holde længere”.

Hvad er dit bedste hårtip?

”Jeg foretrækker at lade mit hår tørre naturligt, men inden det er helt tørt ’twister’ jeg det i små knolde overalt, ligesom Björk gjorde i 90’erne, og sætter dem fast med hårspænder, så når jeg tager håret ud, er det fint og bølget. Det gør jeg, før jeg påfører min makeup, og bagefter har jeg altså det løse, bølgede hår”.

Hvad er dine gyldne regler indenfor skønhed?

”Fremhæv dine skønhedstræk. Vær ikke bange for at eksperimentere med nye trends. Brug ikke for meget concealer under øjnene. Buk altid dine vipper før du putter mascara på, for virkelig at åbne dine øjne op! En fantastisk scrub kan virkelig redde dine vinterlæber. Hvis du ikke allerede har en, kan du selv lave en ud af vaseline og brun sukker”.

Hvad er skønhed for dig?

”Æstetisk skønhed er åbenlyst betagende, men jeg synes faktisk at de to smukkeste ting i verden er venlighed og det, at forelske sig”.

Læs også: Oscar-nominerede Margot Robbie: “Jeg har aldrig før været så nervøs for at vise noget til omverdenen”.

Hvordan vil du beskrive din karrierevej?

”Uventet! Men også på en måde sammenknyttet. Hvert eneste job eller mulighed jeg har sagt ja til, har ledet mig til det næste skridt i min karriere. Jeg tror, at folk generelt kan være bange for at prøve nye ting, men følelsen af der er noget på spil og ikke vide, om beslutninger fører til succes, er grunden til jeg elsker det, så jeg kan lære mig selv bedre at kende. Jeg begyndte i tv-industrien som vært efter at arbejde som model. Derfra bevægede jeg mig videre som skribent, og fra mit arbejde i tv blev jeg tilbudt at dække modeshows som journalist. Så blev jeg tilbudt at sidde på front row og derfra at indgå design-samarbejder og så videre, og nu er vi her. Jeg har nu min egen kollektion og i forlængelse af dette, skal jeg også skrive og skabe online indhold, så det hele er faktisk forbundet”.

Du er en meget succesfuld kvinde: hvilket råd vil du give til unge kvinder?

”Tro på dit instinkt, tag chancer og lad aldrig andre mennesker påvirke din gejst negativt. Følg din passion så længe den er sund for dig, og vær sikker på, at du har evnen til at skabe forandringer, store som små. Brug din stemme, stå inde for det, du tror på, vær venlig mod de mennesker du møder og prøv at find det humoristiske i alting”.

Til sidst afslører Alexa hendes absolut tre yndlingsfilm, hun kan bruge til at slappe helt af i en hektisk hverdag:

”When Harry Met Sally, In The Mood for Love og Annie Hall”.

Psst… Hvis du heller ikke kan få nok af Alexa Chung, kan du se meget mere til hende i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet nogle af hendes absolut bedste stiløjeblikke.