Home / Skønhed / 4 simple steps til din at-home pedicure
Sommerhalvåret er lig med bare fødder, men desværre er fødderne ikke altid lige velplejede og lækre, efter at have været pakket væk en hel vinter. ELLE har derfor lavet en guide med 4 simple steps til din egen at-home pedicure, så du nemt og billigt kan få smukke, velplejede sommerfødder!
Når temperaturerne bevæger sig over 20 grader, og det er tid til at finde sandalerne frem, og dermed også vise sine fødder og tæer frem igen – er det desværre ikke altid et lige kønt syn efter, at de har været pakket væk en hel vinter!
Tit er vores fødder og tæer det, som vi oftest forsømmer, når det kommer til at tage vare på os selv, og det er ærgerligt!
Rent faktisk kan vores manglende omsorg for vores fødder ende ud i hård hud og revnede hæle – av! Og så ser det jo selvfølgelig også bare pænere ud med et par velplejede fødder…
Men vi ved godt, at det kan være en irriterende dyr omgang at tage til en neglesalon eller fodplejeklinik, så vi har derfor i galleriet herunder samlet en lille guide med 4 simple steps til din egen at-home pedicure.
God fornøjelse med dine nye, velplejede sommerfødder!