Se hele Lovechild 1979s AW21-kollektion her.
Copenhagen Fashion Week AW21 afholdes fuldt digitalt, og du kan følge med i alle shows og kollektioner lige her på ELLE RUNWAY. Her vil ELLEs modeteam opdatere dig på de største tendenser og øjeblikke fra AW21-modeugen i København.
Det københavnske brand, Lovechild 1979, blev skabt i 2009 af Anne-Dorthe Larsen. Brandet leger diskret med det feminine udtryk i dets kombinationer med maskuline, skræddersyede silhuetter. Designet taler til den moderne kvinde, som ønsker at udtrykke sin personlighed ved at omfavne den feminine og kvindelige krop på nye måder.
Læs også: Backstage til Lovechild 1979 med ELLEs Styling Editor Agnes Buch
Lovechild 1979s AW21-kollektion er inspireret af Coronapandemien – alt hvad den har taget fra os, men også alt det, som den har givet os.
Showet foregår i en lufthavnsvelkomsthal, som normalt ville flyde med mennesker. Lufthavnen er ét af de steder med mest bevægelse – et sted hvor folk er på vej et bestemt sted hen. Det er netop denne bevægelse, som er hovedfokus i kollektionen. Vi ved ikke længere, hvor vi er på vej hen, men det er det, som er det smukke ved det hele: Den fælles ukendte destination, og hvad den må bringe os.
Du kan se både Lovechild 1979s AW21-show og hele den nye kollektion herunder.