Modeugen

Se hele Gannis AW21-kollektion

- 04/02/2021

Se hele Gannis AW21-kollektion her.

Copenhagen Fashion Week AW21 afholdes fuldt digitalt, og du kan følge med i alle shows og kollektioner lige her på ELLE RUNWAY. Her vil ELLEs modeteam opdatere dig på de største tendenser og øjeblikke fra AW21-modeugen i København.

Det danske brand, Ganni, blev grundlagt i år 2000, og er ejet af ægteparret Ditte Reffstrup, kreativ direktør, og Nicolaj Reffstrup, grundlægger. Ganni er et mærke skabt til folket, og et mærke hvor alle er velkomne. De anses som grundlæggere af den nye form for skandinavisk stil – Scandi 2.0. Her er farver, print og skæve linjer en stor spiller modsat de minimalistiske, rene og neutrale linjer og farver, som vi oprindeligt kender det fra den skandinaviske stil.

Læs også: Se hele Schnaydermans AW21-kollektion

Gannis AW21-kollektion er inspireret af musikken og kærligheden, og det er derfor heller ikke uden grund, at Ditte Reffstrup har inviteret nogle af sine yndlingsartister til at spille for os. Hun har fået Zsela til at spille det gamle Prince nummer ”Nothing Compares to You” og Coco O. til at synge Olives ”You’re Not Alone” – og som Ditte fortæller i vores interview med hende, så er vi i år alle digitalt velkomne til showet og den musikalske optræden.

Efterårsfarvepaletten byder på klassiske nuancer som brun, sort, camel, hvid og creme, men en dristig panggrøn sniger sig snedigt ind og stjæler velfortjent opmærksomheden.

Læs også: Se hele Baum und Pferdgartens AW21-kollektion

Du kan se Gannis AW21-show og hele deres nye kollektion herunder.