… og den har et markant anderledes snit, end det, du er vant til.
Victoria Beckham er altid garant for at være først med det sidste, og hendes overtøj er ingen undtagelse.
I forbindelse med den netop afsluttede modeuge i Paris, hvor designeren selv afholdte show, viste hun sig i Paris’ gader iført frakken, der med sikkerhed kommer til at dominere overtøjsmoden næste vinter.
For hvor vi de forrige sæsoner hat været vant til, at vores frakker ikke kan blive lange og oversized nok, sker der den kommende sæson et mindre paradigmeskift på frakkefronten. Næste vinter, altså den sæson, vi kalder AW23, vender en velkendt model, som vi ikke har set længe, tilbage; nemlig den klassiske ’pea coat’, der kendetegnes ved sit lettere firkantede snit, der skærer midt på lårets øverste det.
Og selvfølgelig tog Ms. Beckham forskud på glæderne i Paris iført frakken, vi allerede drømmer om at kaste over skuldrene, næste gang temperaturerne vender til de koldere fronter nok engang.
Ikke nok med at pea coats dominerede designeres eget show (her var både eksempler i sort/hvid shearling, marineblå uld, og kroko-præget læder), så fremviste Beckham altså en gråmeleret uldfrakke i et voluminøst, boxy snit med statement-krave og fine detaljer om håndleddet på sig selv som model.
Og det er sikkert at sige, at det ikke er det eneste vi kommer til at se til pea coaten næste sæson. Den korte, dobbeltradede frakke gik nemlig også igen hos brands som Max Mara, Miu Miu, Etro, Stella McCartney, Valentino, Coach og Tory Burch.
Se selv nedenfor og lad dig inspirere til dit overtøjslook anno 2023 direkte fra catwalken nedenfor.