Thora Valdimars, influencer og kreativ direktør hos Rotate Birger Christensen, har flere festsko end de fleste. Se selv her!
Du kender stensikkert influenceren Thora Valdimars, der også er kreativ direktør hos Rotate Birger Christensen – og dermed udgør den ene halvdel af den velkendte duo, der også består af Jeanette Madsen.
Thora har flere festsko end de fleste, og derfor besøgte vi hende for at kigge indenfor i hendes skoskab.
“Som oftest er mine sko ret høje og skal helst også larme lidt. Jeg elsker at have et simpelt outfit på, når jeg skal til fest, og sætte et par sko til, der siger spar-100. Jeg kan sagtens lade være med at købe en taske, men jeg kan ikke lade være med at købe et par sko, hvis jeg kan lide dem. Jeg shopper både nye sko og vintagesko, men falder ikke for trendskoene, som alle andre går i. Dem, jeg har på her (på billedet øverst, red.), er fra The Attico og har alt, hvad et par gode festsko skal have. Høje hæle, masser af farver og diskokugler. Sidstnævnte har dog givet mig en masse blå mærker, da de slår mod benene, når jeg går. Men de er det værd.”
Læs også: Helene Skytte: Se mine sko.
Glæd dig til at få et glimt af – og historien bag – nogle af Thoras favoritsko. Fra ELLE Style Awards-stiletterne til Christian Louboutin-skoene, som Thora faldt og brækkede armen i.
Vi frittede også Thora for hendes næste skokøb. Kig med her: