Home / Mode / Trends / Sådan spotter du et par fake Ray-Ban solbriller
Det er nemt at shoppe på nettet, der bugner med gode tilbud. Men når du shopper mærkevarer hos uautoriserede forhandlere eller secondhand, er der en risiko for, at det røverkøb, du har udset dig, faktisk er en ærgerlig kopivare. Derfor giver vi dig her fem tips til, hvordan du kan spotte et par fake Ray-Ban solbriller.
Når du shopper på nettet og f.eks. køber mærkevarer seconhand, så skal du altid være påpasselig, da du kan risikere at rende ind i kopivarer. Derfor er det godt med nogle værktøjer til at styre uden om de fake mærkevarer, der florerer på internettet.
Én af de ting, som mange køber på nettet er både nye og brugte solbriller fra mærket Ray-Ban. Fordi Ray-Bans solbrilledesigns er så populære, betyder det desværre, at der i stigende grad produceres og sælges kopier af deres klassiske solbrillemodeller som f.eks. ‘Aviator’, ‘Wayfarer’ og ‘Clubmaster’. Det kan derfor være svært at vide, om det er et godt tilbud, eller om du rent faktisk bliver snydt.
Den online brilleforhandler SmartBuyGlasses har lavet en guide til, hvordan du bedre kan vurdere om de Ray-Ban solbriller, du har udset dig, er ægte. Vi har udvidet guiden, som du finder i galleriet nedenfor.
Naturligvis er det altid sikrest at købe dine Ray-Bans hos en autoriseret forhandler. Men hvis du overvejer at købe dine solbriller på internettet gennem en ukendt forhandler eller gennem en privatperson, så er der nogle ting, du skal holde øje med, inden du handler.
Det vil selvfølgelig være en kæmpe fordel, hvis du har et par ægte Ray-Bans at sammenligne med, men der er nogle tegn, du sagtens kan være opmærksom på uden at have et direkte sammenligningsgrundlag.
Hvis du køber brugte Ray-Bans, bør du bede om billeder af alle de indikationer, som du finder i galleriet. Af og til kan private sælgere nemlig også videresælge kopivarer uden selv at være opmærksomme på det, så derfor bør du altid gøre dit hjemmearbejde grundigt.
Se med i galleriet, hvor vi guider dig til, hvordan du bør undersøge Ray-Ban solbriller, inden du køber.
Foto: Produktfoto
1. Undersøg brillernes indpakning og tilbehørAlle Ray-Ban solbriller kommer i en officiel æske hvori du finder en brochure, en mikrofiberklud, et etui og selvfølgelig solbrillerne. Disse ting skal altså høre med, hvis du køber brillerne af en forhandler.
Foto: Produktfoto
2. IdentifikationsmærkerUden på æsken sidder et klistermærke, der giver informationer om produktet. F.eks. finder du oplysninger om modellen, størrelsen, farvekode, stregkode og producent. Tjek om oplysningerne på æskens klistermærke matcher de oplysninger, der står indersiden af brillernes stænger. Ray-Ban er ejet af Luxottica, så det skal stå på klistermærket. Venstre brillestang vil have informationer om brillemodellen, mens højre har informationer om producenten.
Foto: Produktfoto
3. Sidder logoet rigtigt?Mange kopier af Ray-Ban solbriller har de små logoer, ligesom de ægte har. Et tegn på, at brillerne er fake kan være, at logoerne er klistret på eller sidder skævt. De små logoer på siden af stellet, kan på fake briller være 'skrabede' og grimme pga. en ringere kvalitet. Mht. til logoet på brilleglasset, så skal de sidde på det højre glas. Initialerne ’RB’ er også skåret ind i overfladen på brilleglasset. Er brillerne fra før 2000, vil der i stedet stå ’BL’. Fortvivl ikke, hvis dine brilleglas mangler dette, da mærket ikke vil være der, når du f.eks. har bestilt briller med styrke.
Foto: Produktfoto
4. Undersøg etuietRay-Ban fremstiller flere forskellige farver etuier, men primært i brune nuancer og sort. Du kan tjekke på Ray-Bans hjemmeside, hvilke etuier, der forhandles pt. Men ellers er det originale etui i sort med guld- eller sølvlogo det mest almindelige.Mikrofiberkluden, der hører med etuiet skal også have det originale Ray-Ban logo, der skal være placeret nederst i højre hjørne. Kluden er lysegrå, har takkede kanter og er kvadratisk. Hvis der er tale om en kopivare, så kan et afslørende tegn også være, at brillerne ikke passer perfekt ned i etuiet, og at det påtrykte logo er nemt at skrabe af.
Foto: Produktfoto
5.Kvalitet der kan mærkesRay-Ban er et kvalitetsmærke, så du kan også gå efter, hvordan de føles. F.eks. er Ray-Bans for det meste tungere end kopierne, da de er fremstillet af bedre materialer. Løsdele som skruer og næsedupper må derfor heller ikke sidde løst. Hvis stellet er skævt eller ridset, så kan dette også være en indikator på, at brillerne er en kopi.