Home / Mode / Trends / Marta Cygan: Se mine sko
Den franske skønhed Marta Cygan står bag bloggen 'Life of Boheme', og vi har fået lov til at få et eksklusivt indblik i den chikke parisiennes skoskab. Se hendes skoskab, der emmer af parisisk charme lige her...
Den 29-årige Marta Cygan er bosat i Paris og står bag bloggen ‘Life of Boheme’, der handler om livsstil, mode, rejser, musik og mad.
ELLEs Fashion Editor, Josephine Aarkrogh, har besøgt franske Marta Cygan der viser os hendes imponerende skosamling.
Læs også: Dagens stiltip: Gå all-in på et mix af striber og blomsterprint
I galleriet kan du få et eksklusivt kig med ind i Martas hjem og se hendes fine skosamling…
Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Pierre-Marie Maulini
Sommersandaler
Jeg lever i disse sandaler om sommeren, når jeg er i Sydfrankrig. De sorte er fra Isabel Marant og de brune fra K. Jacques.
Foto: Pierre-Marie Maulini
Fransk & Flad
Det er meget fransk at ville se casual cool ud frem for lækker – så vi pariserinder har aldrig meget høje hæle på. Selvtillid er ekstremt vigtigt, og jeg kan ikke lide at se ud, som om jeg prøver for hårdt. Hvis mit outfit er casual (denim og en skjorte), har jeg mellemhæle på, og hvis jeg har noget meget feminint på: et par sneakers. Det handler om kontraster. Disse er fra Céline.
Foto: Pierre-Marie Maulini
Martas sommerkøb
Céline-sandalerne her er mit næste køb – jeg elsker deres enkelhed. Jeg vil bruge dem med sorte solbriller og en stor hvid skjortekjole hele sommeren.
Céline, 4.330 kr.
Foto: Pierre-Marie Maulini
Ballerina
Mine sko skal være lidt praktiske, så jeg kan løbe efter bussen og samtidig se godt ud. Feminine uden at være for meget. Og så skal de få et par simple jeans til at se fantastiske ud. Disse sorte ballerinaer med snører er fra Isabel Marant.
Foto: Pierre-Marie Maulini
Udsalgskøbet
Jeg skiller mig aldrig af med mine Dries van Noten-støvler. Jeg købte dem på udsalg for ingenting og har brugt dem i fem år lige siden. I dag kender jeg min egen smag, så jeg er god tilat vælge sko – jeg køber kun tidløse sko, så jeg kan beholde dem så længe som muligt.
Fra venstre: Dries van Noten, Jil Sander, Acne Studios og Isabel Marant.
Foto: Pierre-Marie Maulini
Favoritterne
De stiletter, jeg har på (på portrættet), er fra Céline. Det er mine yndlings, jeg har drømt om dem i årevis. Generelt elsker jeg klassiske sko som pumps, ballerinaer og støvler og vil meget hellere tage det sikre valg frem for noget, der bare er en trend. Mine sko er mine key items i garderoben, og jeg elsker, når der er harmoni mellem design, elegance og komfort.