I 2015 blev den danske topmodel, Lykke May Andersen, nødhjælpsaktivist og har siden da hjulpet flygtninge på den græske ø Lesbos. Få indblik i hendes oplevelser og bliv klogere på, hvorfor hun har valgt at hjælpe til ved at af verdens brændpunkter ...
I sensommeren 2015 valgte Lykke May at rejse til Lesbos for at hjælpe flygtninge fra bl.a. Syrien. Hun gik stille med døren omkring det, og det var kun et par enkelte videoer på hendes egen Instagram, der gjorde opmærksom på, hvad en stor del af hendes tid, kræfter og tanker gik med.
Læs også: Lykke May: “Skræmmende at være mor”
Nu har Lykke May valgt at fortælle ELLE om det, der er blevet til et af hendes livs vigtigste vendepunkter. Så da vi møder hende en forårsdag i København, er det første gang, den 33-årige model, skuespillerinde og mor fortæller om, hvorfor det blev et point of no return for hende at engagere sig i nødhjælp …
Hvordan blev du en del af projektet Team Humanity?
”Det var faktisk lidt tilfældigt, at jeg faldt over den her gruppe. Min veninde Maria Saga var på det tidspunkt daglig leder i en organisation, der hedder Help Us Help Refugees (Huhr, red.), og i sensommeren sidste år havde jeg 10 dage alene, inden min søn kom tilbage fra sin far, der bor i USA. Jeg ville derfor gerne rejse lidt, så min veninde spurgte, om jeg ville med til Lesbos, da hun igennem Huhr havde samlet en masse medicin og mad ind til flygtningebørn.”
”Jeg valgte så at tage af sted med hende, og jeg blev meget fascineret af de her mennesker med fuldtidsarbejde og familier, som tog tid ud af deres liv for at tage ned til de græske øer og hjælpe andre mennesker i nød. Det hele var så ustruktureret, men der var så meget passion; det arbejde, vi fik udført uden nogen som helst form for træning, var en fuldstændig fantastisk oplevelse. På en måde ændrede det mit syn på den verden, vi lever i, og vores måde at leve på – vi er en generation, som har en mentalitet med at ’købe og smide ud’ og et overforbrug, der efter sådan en tur er tankevækkende.”
Hvordan boede I?
”Team Humanity-lejren var på et vinterlukket motel. Pigerne havde et værelse, hvor der lå madrasser ved siden af hinanden. Nogle gange modtog vi familier, som var ekstra udsatte, som for eksempel en mor, der rejste alene med fem børn, to af dem handicappede. I det tilfælde tog vi dem med hjem og tilbød dem et værelse, så de kunne sove et varmt sted med et bad og en nats fred, før de skulle videre … Vi gav ofte vores senge ud.”
Hvad gik der igennem hovedet på dig, mens du var der?
”Det tog lidt tid for mig at få det hele til at synke ind. Det skete faktisk først, da jeg var kommet hjem igen. Mens jeg var der, handlede jeg bare instinktivt – der var nemlig ikke tid til at stoppe op og tænke: ’Hvad er det lige, der foregår?’. Man skal virkelig være stærk og godt rustet rent psykisk for at kunne hjælpe og samtidig abstrahere fra frygten prentet i øjnene på de mennesker, vi hjalp i land.”
”Det hele er så intenst. Vi har set gummibåde beregnet til 25 mand proppet med op til 60 mennesker kæntre, hvorefter vi har fisket folk op fra havvandet. Set små børn og babyer, der ligger i vandkanten, hvor vesten er faldet halvt af eller er ikkeeksisterende. Der har været masser af uvejr, både er sunket, og folk har mistet livet. Det er ikke noget, man kan forberede sig på hjemmefra.”
Hvor mange gange har du være dernede?
”Jeg har været på Lesbos fire gange. I vinter var jeg af sted i seks uger, og jeg havde min søn (treårige Shooter, red.) med – han kom selvfølgelig ikke med ud til kysten, men blev for det meste omkring lejren og den nærliggende landsby med vores daværende au pair.”
”Jeg havde ham dog med ude at besøge en lejr for flygtninge under 18 uden ledsager eller særligt udsatte familier med alenemødre/-fædre. På legepladsen i Pipka Camp leger børn, inklusive min søn Shooter, som du vil se børn lege på en legeplads i København. Jeg synes ikke, man skal glemme, at børn er børn. Ja, de er opvokset under forskellige vilkår og kulturer, og i disse tilfælde vil en del også have frygt og traume med i bagagen, men når de er ude på den legeplads, så er de bare børn, og det var så smukt at se.”
”Jeg var meget bevidst om den beslutning om at have min søn med mig derned. Personligt synes jeg, at det er en gave for børn at opleve så mange forskellige folkefærd som muligt, at rejse og kunne opleve ting med sin mor og far. For mig er det en gave at kunne vise min søn, hvordan jeg tager socialt og menneskeligt ansvar, så godt som jeg nu kan. Ud over at det er mit mål at udruste ham med et åbent sind og en masse oplevelser at bygge sin dømmekraft på, så han aldrig skal føle sig utryg.”
Du har hjulpet til siden sensommeren 2015. Hvorfor valgte du at gå stille med det?
”Det her arbejde handler ikke om mig. Det handler om det ansvar, vi mennesker har over for hinanden. Det giver mig enormt meget på et personligt plan. Men i bund og grund handler det om at kunne hjælpe mennesker, som virkelig har brug for det, og som ikke har de samme privilegier som du og jeg.”
”Jeg er opdraget med, at man har en pligt til at hjælpe andre mennesker, og det kan alle gøre. Det kan være lige fra at donere en 10’er til en foretrukken organisation eller aflagt legetøj eller tøj til at melde sig som frivillig i et nærliggende asylcenter eller endda rejse til brændpunkter og hjælpe mennesker ud af gummibåde. Folk, som hjælper andre i nød, har min største respekt.”
Hvad skal der ske nu?
”Jeg kunne godt tænke mig at lave en fotoudstilling med mine billeder fra Lesbos og samtidig lave en fundraising for de flygtninge, der sidder fast i grænselejrene. Hvis du så, hvor umenneskelige vilkår de stakkels familier bor under, ville også dit hjerte bløde for dem og deres børn. Grænselejren, vi arbejder i, har ca. 40 procent børn. Så der er knap 4.000 børn uden tag over hovedet …”
Læs også: Mandagsmuse: Lykke May Andersen
Ud over at have et hjerte af guld, og bruge sin tid på at hjælpe folk i nød, så har Lykke May Andersen også haft en lang og spændende karriere som topmodel og nu også som skuespillerinde. I galleriet kan du se Lykke Mays bedste stiløjelikke gennem tiden.
Psst … Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.
