Den skønne model Katharina Damm, der var på ELLEs forside i september, åbner sit skoskab og viser favoritterne frem...
Tekst: Josephine Aarkrogh // Foto: Asger Mortensen og PR
Nitter, kæder og masser af sort udgør størstedelen af skuespillerinde og ELLE-forsidemodel Katharina Damms skoskab.
Katharina Damm har inviteret ELLE ind i sit skoskab, og du kan nu lade dig inspirere af hendes eksklusive og rockede stil.
Se også: Se alle de hypede Chanel-sneakers her
Se alle de smukke sko i galleriet, der både tæller stiletter, høje støvler og et par Chanel sneakers, som står øverst på Katharinas ønskeseddel.
Psst.. Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare.

Mit nyeste skokøb er disse blå stiletter med nitter (på portrættet) fra Saint Laurent. Jeg er vild med dem! De er meget ulig mig – jeg køber aldrig noget farvet; næsten hele min garderobe er sort. Men nu begynder der at snige sig lidt blåt ind ... for selv om det er en farve, er den stadig rimelig diskret. Jeg går altid i høje sko, jo højere jo bedre.

Casadei-støvlerne er håndlavet i Italien. De var meget svære at få fat i og er virkelig gode at have på, selv om de er så høje – og de var heller ikke helt billige ... Jeg bruger dem typisk til en sort minikjole eller stramme sorte jeans for virkelig at lade dem komme til sin ret. Jeg rejser meget, og Louis Vuitton-kufferten med monogram er altid med.

Jeg elsker rå boots, og Giuseppe Zanotti-støvlerne er perfekte til hverdag, dem bruger jeg meget. Tom Ford-stiletterne med kædedetaljer er fra catwalkkollektionen, så de var virkelig svære at få fingrene i.

Jeg shopper mest i udlandet, gerne i New York og London, og så elsker jeg Saint Laurents sko. Hvis det skal være spidse, klas-siske pumps, er jeg vild med Jimmy Choo eller Gianvito Rossi.

Når jeg er i New York, går jeg rigtig meget, så det er vigtigt med fede sneakers. Til efteråret skal det være disse i tweed fra Chanel. 6.350 kr.

Jeg er glad for Chanel, også deres ballerinaer – de er så behagelige. Jeg har haft dem i bordeaux og blå, men jeg fik dem bare ikke på. Jeg har efterhånden fundet ud af, at min stil er meget sort og enkel, men det har kostet nogle fejlkøb ... Dem har jeg solgt igen i Lula 2ndhand Luxury i København.