Annonce

Husker du denne legendariske klaptelefon fra 00’erne? Nu er den tilbage

- 29/11/2022

Der har været mange ikoniske mobiltelefoner gennem tiden, men få af dem har været genstand for så mange misundelige blikke fra teenagepiger som Motorola RAZR i sin storhedstid. Nu er den tilbage – i en langt mere high tech udgave end den, du så sidst.

Lavtaljede jeans dekoreret med edgy lommer og tal-broderi, stramme t-shirts med leopardprint og mascara til håret. Der var mange bemærkelsesværdige trends, der i hjertet af 00’erne kunne give status, men i 2004 kom en ny gadget på markedet, som havde en næsten magnetisk evne til at tiltrække alle de nysgerrige blikke.  

Med sit slanke look, simple snit og en elegant klik-lyd, når du klappede den ud og ind, var Motorolas RAZR-telefon en ikonisk accessory. Telefonen, der året senere kunne købes i alle regnbuens farver, var ikke bare et æstetisk blikfang; den var også det nyeste af det nye, når det kom til teknologi. Den havde både farveskærm indeni og udenpå, kamera og endda internet. Det kostede spidsen af en jetjager at have med i abonnementet, men funktionen i sig selv var også nok til at imponere vennerne.

Hvis du var en af dem, der så misundeligt til, mens veninderne fremviste deres cool telefoner i ’hot pink’, har du chancen for at få revanche. Nu, næsten to årtier senere, er Motorola nemlig tilbage med en helt ny udgave af den fleksible klaptelefon.

Motorola RAZR 2022

Lige siden 2004, hvor den første Motorola RAZR-model kom på markedet, har den amerikanske telegigant arbejdet på at udvikle klaptelefonen i takt med teknologien. Den nyeste telefon i serien har således det bedste kamera i en klaptelefon nogensinde, en af de bedste skærme på markedet og forlænget batterilevetid. Du kan købe Motorola RAZR 2022 i butikkerne nu, og den har en udsalgspris på 8.199 kr. Læs mere om telefonen og dens specifikationer her

Nymoderne nostalgi

Selvom vi elsker klaptelefonen for de nostalgiske associationer, er der mange andre gode grunde til at investere i Motorolas seneste af slagsen. For selvom den til forveksling kan ligne en klaptelefon fra dengang, man brugte taletidskort og modtog kædebreve på SMS, er den det stik modsatte.

Først og fremmest har den nye Motorola RAZR 2022 det mest avancerede kamera i en fliptelefon nogensinde. Med 50 megapixel og fire gange bedre lysfølsomhed kan du med kameraet indfange vigtige øjeblikke med alle detaljerne skarpt gengivet. Desuden kan telefonen optage video i 8K med den højeste opløsning, en smartphone kan præstere. Sidst, men ikke mindst, har kameraet en indbygget stabilisator, der minimerer rystelser på både fotos og videoer.

Med andre ord kommer du altså ikke til at gå ned på fotokvaliteten på Instagram. Tværtimod kan du begynde at eksperimentere med selvudløser og kreative vinkler, for telefonen kan stå af sig selv, og derfor kan du bruge kameraet i hands free mode. Du kan selvfølgelig også klappe telefonen sammen og bruge kameraet på ydersiden til et hurtigt foto på farten.

Et godt billede kræver naturligvis en skærm, der lige så præcist som kameraet kan gengive et lykkeligt øjeblik, et godt portræt eller fotos taget i mørke. Derfor har Motorola RAZR 2022 en 6,7” smartphoneskærm med Full HD + P-OLED. Skal vi oversætte det fagtekniske sprog, betyder det, at skærmen rummer mere end én milliard farvenuancer lige fra kulsort til elfenbenshvid. Sidst, men ikke mindst, har telefonen en høj opdateringshastighed, hvilket betyder, at du kan fordrive tiden med at se din favoritserie uden frygt for at billedet begynder at hakke.

Brug din telefon som kamera, mini-tv eller måske endda som vækkeur ved sengekanten.

Klaptelefonens nye storhedstid

Da den første Motorola RAZR-telefon blev lanceret i 2004, havde kameraet 1,3 megapixel, 5,5 MB hukommelse og plads til 10 SMS’er ad gangen. En britisk anmelder gav telefonen 4 ud af 5 stjerner og kaldte den for ’excellent’, ’absolutely gorgeous’ og anbefalede den som den ultimative ’see-and-be-seen-with’ telefon.

Klaptelefonen så sin første storhedstid i midten af 00’erne, men sluttede igen, da smartphonens nye teknologi overtog markedet. Skærmene blev større, og telefonerne rykkede sig fra buksernes forlomme til baglommen og sidenhen over i tasken. Men selvom det seneste årti har været domineret af store telefoner og trendy covers, tyder meget på, at klaptelefonen er på vej ind i sin storhedstid 2.0.

Med den seneste teknologi kan skærme kan bøjes, telefonens billeder måle sig med kameraets, og flere apps være åbne på én gang. Kort sagt er klaptelefonen en smartphone, som kan det hele, men fylder det halve i tasken. Eller i buksernes forlomme, hvor du nu kan få plads til telefonen igen.

Måske fik du aldrig status som tech-trendsætter tilbage i 2004, men heldigvis kan du blive det nu. Med en ikonisk telefon går man aldrig galt i byen.