Sjæl stilen fra Kate Bosworth, Olsen-tvillingerne, Helena Christensen og mange flere ...
Stjernerne elsker farven, og vi forstår godt hvorfor.
Man kan ikke undgå at lægge mærke til den, og det er den perfekte farve til at pifte dit look op.
Se her, hvordan du kan finde de helt rigtige ting, så du kan klæde dig ligesom stjernerne og vise dig frem i rødt…

Der findes masser af produkter i butikkerne og webshoppene, så det er bare med at kaste dig ud i det, og købe en lækker rød taske, et par jeans eller en jakke, og du er med på moden! Og nu du er ved det, hvad så med at smutte forbi kiosken og købe en lækkert, rød udgave af det nyeste ELLE, og bære det stilfuldt under armen.

De røde bukser er alle vegne denne sæson, og din garderobe bør ikke være undtagelsen. Du kan finde mange gode budgetudgaver rundt omkring på nettet eller i high street-butikkerne, og du kan vælge lige den kvalitet du vil – om det er almindelig bukser, jeans eller læderbukser du er efter, så lover vi dig, de findes også i rød!

Nicole Richie er indbegrebet af god stil, synes jeg, og denne søde kjole, er super fin. En fin baby doll-inspireret kjole kan du sagtens bære til hverdag – dog vil jeg nok bruge et par tykke strømpebukser til, du ikke får stænger som smølferne.

Det er nok de færreste af os, som har en anledning til at bære en kjole som denne. Ikke desto mindre, illustrerer den perfekt, hvor smukt en rød kjole kan bæres.

Gwyneth Paltrow mestrer det afslappede look til fulde, når hun ikke er på den røde løber – og når du ikke er på den røde løber, må den røde farve komme til dig. Blusen er smuk og gør den afslappede stil en smule mere stilfuld. Hvis du er mere til tshirts, så er der også bunkevis af den røde slags i butikkerne til dig.

’Den lille sorte’ er en evig klassiker, men hvorfor ikke udvide konceptet lidt, og finde den helt perfekte ’lille røde’ til en af efterårets og vinterens mange fester? Det er da i hvert fald helt tydeligt på dette billede, hvem af de søde Olsen-tvillinger man lægger mest mærke til!

Ligesom Eva Longoria, er sådan en kjole måske liiiige I overkanten, til hvad man kan bruge til hverdag. Dog synes jeg at Anne Hathaway ser fantastisk smuk ud i denne, og derfor fortjener hun også at blive vist frem!

Hvem vil ikke gerne have lidt af Helena Christensens skønhed eller gode stil? Vi vil i hvert fald gerne, og ger viser hun, hvordan en rød taske kan gøre en helt almindelig, grå kjole, lidt sjovere.

Hvis du vil have inspiration til et rocket outfit, så skal du bare kigge på Kate Moss. Hun er altid inspirerende at se på, og denne gang er ingen undtagelse – for hvem siger at du skal bære rødt på tøjet? Tilføj til rød taske til dit outfit, og væk opmærksomhed på den måde i stedet.

Selvom man halvvejs har blåt blod i årene, så kan man stadig godt bære rødt. Pippa Middleton viser her, hvordan man kan bære en rød vinterfrakke, uden at vække for meget opsigt. Rød findes i mange nuancer, og hvis man ikke vil skrige HER ER JEG, så er en mildere tone en god idé.

Sienna Miller ser rigtig sød ud i denne enkle kjole, og er god inspiration til hvordan du også kan få rødt ind i din hverdag. Smid en neutral jakke over den røde bluse, og pludselig er den ikke så opsigtvækkende længere. Det handler om at tænke kreativt, og hvem siger, at bare fordi noget bliver båret på den røde løber, at det ikke kan bruges til hverdag?