Guccis kreative direktør elsker antikke smykker, rene farver og seriøst høje hæle
1. Klædt på til jobsamtalen. Når jeg interviewer folk til et job, vil jeg gerne se et look, der skiller dem ud fra mængden og giver mig en fornemmelse af deres personlighed.
2. Tilbehør til “den lille sorte”. Mit ultimative LBD-minde er om Audrey Hepburn i filmen Breakfast at Tiffany’s – hun bar perler, så mit råd er: Bare tilføj lidt smykker.
3. Smykker. Jeg elsker antikke smykker. Det gør ethvert look personligt, fra det afslappede til det elegante. Jeg har arvet en guldsignetring med onyx fra min bedstefar, så den betyder meget for mig. Jeg elsker også min David Webb-1960’er-kavalerring.
4. Farver. Når du tilføjer farver til dit look, kommunikerer det samtidig dit humør ud. Jeg foretrækker rene farver. Jeg arbejder på en base af sort og hvid og indsætter enkelte farver i dette.
5. Grundgarderoben. De essentielle items er gode bukser, en herreskjorte, jeans, en cocktailkjole, en skræddersyet jakke, en trenchcoat, kashmirsweatere og selvfølgelig sko og tasker, der passer til enhver tøjkombination.
6. Er du en skopige eller en taskedame? Jeg er en taskedame, da det er det sidste touch til et outfit.
7. Hvad er dine regler, når det gælder statement-accessories? Min eneste regel er aldrig at overdrive mængden af accessories.
8. Hvad får dig til at føle dig mest sexet? Seriøst høje hæle!
9. Din klædeskabsfavorit? Jeg har en samling af korte kjoler med print. De er perfekte til enhver lejlighed – et møde, en fest eller en weekendtur.
10. Samler du på noget moderelateret? Jeg køber art decomøbler, plader, bøger og kunst. Kunstnere som Mark Rothko og Jackson Pollock drager mig.