ELLE viser dig sæsonens tendenser og guider dig til de mest cool looks
90’er-minimalisme De rene, nærmest maskuline linjer, der kendetegnede 1990’erne, er tilbage for fuld styrke, med enkle jakker, skjorter og en stilren silhuet. Farvepaletten er monokrom med afbræk af beige og brun, og den vigtigste accessory er et par sandaler, enten i høj eller flad udgave. Gør stilen sommervenlig med en kort nederdel eller bare arme. |
|
Bootcamp Sidste års uniformsinspirerede stil er blevet til et meget mere råt look, hvor det er slagmarken, med patronbælter, camouflagemønster og militærveste, der har det store fokus. Men det er også et sexet udtryk, hvor der bliver vist masser af ben og leget med metalliske materialer som guld og bronze og med læder til at understrege det lidt grove. |
|
Cut it out Der er kig til bar hud i både den dekonstruerede og rå udgave, men også den sexede sporty version er en stærk spiller. Fællesnævneren er cut-outs, der lader mave, skuldre eller lår titte frem, og den nærmest futuristiske kjoleudgave er et key-item for tendensen. Hvis du vil afprøve stilen på den nemme måde, er sæsonens ankelstøvler med kighuller et oplagt valg. |
|
Country girl Der er gået country i moden, med alt, hvad det indebærer af ruskind, broderie anglaise og grove såler. Fokusér på den markerede talje, enten med en kort jakke, et rustikt bælte eller, for den virkelig gennemførte stil, en corsagetop, og lad så din indre countryprinsesse slippe ud, og skrål med på Dolly Partons Jolene. |