Trends

Denne kollektion tager rose-trenden til et nyt niveau – og vi er allerede solgt

- 12/05/2023

Der er ikke længere blot tale om en accessory, men hele outfit.

Siden vinteren 2022 har er hel særlig trend blomstret, og nu er den for alvor sprunget ud i fuldt flor. Vi taler naturligvis om rose-trenden, som herhjemme bedst har manifesteret sig med de smukke silke- og organzaroser på snor fra Damernes Magasin.

Selvom rosen også er dukket op hos brands som Saint Laurent, Coperni og Valentino som små, snoede stofblomster, indlejret i kjolesnit med mere, så har er rosen dog primært dukket op som accessory; enten i form af hårspænder fra et brand som danske Caro Editions eller som fra Damernes Magasin, hvor blomsten på snor både kan bindes om livet som et tyndt, pyntet bælte eller om halsen som en alternativ til et smykke.

Men nu går et ægte kendis favorit-brand hele vejen med en kollektion, der tager rose-trenden til et helt nyt niveau, og fletter den fine flora ind i alt fra kjoler, buksedragter, skospænder, som stropper på brudekjoler, som krøllede tørklæder, på tekstilprint og knaplignende detaljer over cutouts.

Foto: PR

Og brandet er ikke fremmed i at lege med de finurlige fortolkninger af den smukke blomst.

Der er naturligvis tale om Magda Bytrum, der tidligere i år også lancerede deres ’Magda Bag’; en smuk sag i tekstil foldet, så det gav illusionen af en rose i fuldt flor.

Foto: PR

Tasken kom som en direkte forlængelse af Magda Bytrums signatur, for hvis ret skal være ret, så var Magda Bytrum faktisk blandt de første brands til at bruge foldede tekstilroser som en del af deres brandunivers, hvor de diskrete stofknuder, der var formgivet til at ligne rosenknopper, pyntede på de kjoler, der var med til at sætte Bytrum på den internationale modeagenda.

Derfor er det også kun passende, at Magda Bytrum ny for alvor tager ejerskab på trenden, og dedikerer en hel kollektion til den fine blomst, som – stadig – ikke er til at undgå i moden.

Se et udpluk af kollektionen her.

Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Læs ogå

Endnu en trend fra 00’erne genopstår – og den er meget mere æstetisk i denne omgang