Trends

Christina Riccis 10 bud på god stil

- 09/06/2010

Fra hun blev kendt som barnestjerne i bl.a. Mermaids og The Adams Family og til nu, hvor hun mest vælger roller i indie-film, har den spinkle stjerne med de store øjne betaget verden

1. Vis din individualitet
Bestem dig for, hvem du er (om så det kun er lige for øjeblikket), og lad din garderobe være en tilføjelse til og en udtryksform for din personlighed.

2. Hav selvtillid
Gå aldrig ud ad døren i noget, som du ikke føler dig tilpas i. Usikkerhed kan ødelægge selv det lækreste outfit.

3. Vis dit undertøj frem
Smukt undertøj er lavet for at blive set, så lad være med at nedprioritere det i din shopping. Jeg elsker at bruge silkechemiser som toppe.

Christina Ricci

Christina Ricci

er født i 1980, og med store roller i film som Mermaids (1990) og The Adams Family (1991) tog hendes karriere tidligt fart. Senere er det film som The Ice Storm (1998), Prozac Nation (2004) og ikke mindst Monster (2003) over for Oscar-vindende Charlize Theron, der har vakt opmærksomhed og gjort hende til en af de få, der er kommet succesfuldt videre fra barnestjernestatussen.

4. Grund dit lærred
En base af smuk og velplejet hud, hår og negle kan få et så-som-så-outfit til at blive fantastisk.

5. Stol på dine instinkter
Lad være med at hoppe med på tendenser, der ikke klæder din krop. Vær ærlig over for dig selv. Nogle mennesker er simpelthen ikke høje nok til at gå i højtaljede jeans – og så er jeg ligeglad med, hvad butiksassistenten fortæller mig!

6. Vær bevidst om, hvornår less is more
Føl dig aldrig presset til at bruge accessories – nogle af os ser bedre ud i strømlinede udgaver. Og lad være med at føle dig dum, fordi du ikke har nogen interesse i hatte og tørklæder, det går ikke ud over din stil.

7. Dyr smag er ikke garant for god smag
Brug penge på de gode investeringer, og gå så på tilbudsjagt. Nogle af mine yndlingsting har jeg fundet i tøjkæden Forever21.

8. Tilbed dit indre ikon
Giv din selvtillid et boost ved at tilbede dit indre stilikon. Mit går lige nu gaderne tynde for at prøve på at bevise, at hi-top-Converse, stjerner, striber og polkaprikker vil holde mig ung for evigt.

9. Sig nej til pels
Lige meget, hvor smukt pels er, så vil det give dig problemer. Gå med det, hvis du har lyst, men forbered dig på, at du kommer til at høre en del negativt for det.

10. Du skal ikke være bange for at bruge distraktioner
Virker et look ikke helt så godt for dig, som du havde håbet, og er du ved at løbe tør for tid, så kan du kompensere med skøn makeup. En iøjefaldende gang eyeliner eller neglelak virker altid for mig. Ellers kan du finde nogle latterligt store solbriller – det gamle trick redder os alle.

Andre relevante artikler:

Ny brudekollektion
fra Matthew Williamson
ELLE søger
ambassadører
Amanda Seyfrieds
10 bud på god stil