Flere af de tidligere sæsoners tendenser har fået comeback på catwalken denne vinter. Så hvis du også er en af dem, der gemmer dit gamle tøj i skabet, så læs med her. ELLE guider dig til 10 af de tendenser, der er på vej tilbage i modebilledet.
Du kender sikkert scenariet, hvor man rydder op i skabet og overvejer, om man skal beholde tøjet eller smide det ud. For hvad nu, hvis det bliver moderne igen? Dét kender vi alt for godt her på ELLE, og heldigvis kan det ofte godt betale sig at beholde sit tøj i mange år.
Læs også: Sådan styler du: Denimjakken
For nogle af tidens mest tendensskabende designere har nemlig genindført nogle af de tidligere sæsoners tendenser og nyfortolket dem på catwalken. Og vi kan sige så meget, at du helt sikkert bliver nostalgisk, når du ser (eller genser) nogle af de tendenser, som er blevet populære igen.
Tendenser kommer og går, og nu er mange af de gamle tendenser blevet aktuelle igen. Men som alt andet i modebilledet er det selvfølgelig på en nyfortolket måde. I blandt de ting, du skal have frem fra skabet igen, er de store praktiske vinterstøvler, dunjakken og bukser med vidder. Det er måden, du bærer det på, eller det, du styler det sammen med, der gør hele forskellen. Med andre ord: Sæsonens tendenser er en helt ny historie!
Så hvad skal du gemme, og hvad skal du ønske dig i denne sæson?
Se med i galleriet, hvor vi har samlet de 10 ting, der er på vej tilbage i modebilledet samt inspiration til, hvordan du styler vinterens tendenser fra catwalken.

Logo-bælter har vist sig på modescenen mange gange i løbet af årene. Da logo-manien bredte sig i slutningen af 1980’erne og op gennem 1990’erne, var det især Louis Vuitton og Chanel-bælterne, der var i høj kurs. Nu er logo-bælterne tilbage, og Kendall Jenner, Gigi Hadid og Rihanna er vilde med dem.

Et sæt, der er utrolig behageligt og fashionabelt på samme tid. Vetements har stået i spidsen for de fashionable joggingsæt, som næsten alle celebrities er blevet spottet i.


Fra blomsterprintede silkeskjorter og farver en masse til logoer overalt på taskerne – Gucci har i den grad sat sit præg på gadebilledet, og Gucci er lige nu et af de mest fashionable brands. Men hvis du kun skal vælge én bid Gucci, så skal det være deres loafers. Gå efter nogle med vilde detaljer, og brug dem til alt!

1970’erne var det ultimative disco-årti, hvor bukserne ikke kunne få nok flare – eller svaj, som man sagde dengang. I 1990’erne fik de et comeback, og nu giver både highstreet butikker og de store modehuse deres bud på, at der stadig er liv i de festlige flares.

Max Mara og Antonio Marras er blandt de modehuse, der har givet deres bud på stylingen af netstrømper på catwalken. Den havde vi ikke lige set komme, men det kan faktisk se supercool ud, hvis du kombinerer netstrømperne med noget, der ikke er alt for sexet. Tænk en denim nederdel til netstrømpebukser, eller kombiner de korte netstrømper med flade sko og slidte jeans for det perfekte miks.


Det er altid dejligt, når moden viser sig fra sin behagelige side. Du husker sikkert de store Timberland-støvler for nogle år siden, og nu kan du igen være fashionabel i selv den vildeste snestorm. Céline, Ganni, Prada, Louis Vuitton, MSGM og mange andre modehuse har givet deres bud på de lækre, grove og ikke mindst praktiske vinterstøvler.


Når både Stella McCartney og Balenciaga giver dunjakken grønt lys, så er der ikke mere at diskutere – endelig kan du holde varmen med stil. Lang eller kort, med print eller i velour, alt gælder, når temperaturen falder.