Modekampagnerne er blevet et hit på sociale medier. Men findes de i virkeligheden?
Der er sket noget besynderlig på det seneste: Busser, der kører gennem Paris’ gader og umiskendeligt ligner massive Jacquemus-håndtasker, og et metro-tog med kæmpemæssige Maybelline-øjenvipper i Londons undergrund.
Og nu er det tasker fra Victoria Beckham på størrelse med bygninger, der svinger rundt på Tower Bridge i London, lander fra himlen i New Yorks Central Park og sågar i armene på Frihedsgudinden.
Det er bare nogle af årets modekampagner på sociale medier, der er gået viralt, og har fået flere til at spærre øjnene op over de overdimensionerede objekter, der overtager verdens storbyer. Og hvis det lyder lidt for godt til at være sandt, så er det også det.
@jacquemus Giant Bambino bags heading to the Opéra Garnier #Jacquemus ♬ son original – Jacquemus
For selv om videoerne, hvoraf Jacquemus’, som lagde grundstenen for tendensen i sin nuværende form, og har svimlende 14,7 millioner visninger på TikTok, ser uhyggeligt ægte ud, så er det altså ikke fordi det franske modehus har fået lavet tre af sine Bambino-tasker i store versioner med hjul på… Selv om vi ville ønske, vi kunne køre rundt i en.
Og makeupgiganten Maybelline har heller ikke installeret en gigantisk mascara i New Yorks undergrund og Londons gader i virkeligheden – desværre.
@maybelline 📣 All aboard the Sky High Mascara Express ✨🚄 After hitting the NYC Streets, we’re taking over London💂🇬🇧 We are on the move with #SkyHighMascara elevating your lash game to new heights🌤️ 🌇 it’s guaranteed to serve limitless lash length 📏 and full volume😍 #Maybelline ♬ original sound – Maybelline New York
Det hele er nemlig lavet med såkaldt CGI (Computer-Generated Imagery, red.), som du måske kender mest fra storfilm med overjordiske elementer eller store eksplosioner, der ikke ville kunne lade sig gøre i virkeligheden.
Men nu bliver de visuelle effekter, som vi kender fra film, altså også brugt i moden i langt højere grad end tidligere.
Og selv om der ikke er noget nyt i, at modehuse spytter millioner af kroner i vilde kampagner, hvor greenscreens og tekniske effekter før er blevet brugt, så er teknologien blevet langt mere tilgængelig end før, hvor også udbredelsen af AI (Artificial Intelligence, red.) har skabt helt nye muligheder for kreative marketingstunts. På godt og ondt.
@victoriabeckham The #VBChain ♬ original sound – Victoria Beckham
I denne kontekst er der dog ikke meget skidt at sige. For mens et sæt gigantiske øjenvipper på et tog synes som en sjov gimmick, ville sikkerheden nok ikke følge med, hvis det var en ægte installation.
Det er dog ikke alt, der er computerskabt blandt modens påfund. For mens Louis Vuittons kampagne i forbindelse med samarbejdet med kunstner Yayoi Kusama bød på en kæmpemæssig figur af kunstneren selv i Paris og måske virkede uvirkeligt, så var den altså ganske ægte.
@marusyakoval1 Today in Paris @louisvuitton #yayoikusama ♬ Renaissance (Main Title Theme) [from "The White Lotus: Season 2"] – Cristobal Tapia De Veer
Mon ikke vi kun har set starten på modens nye, kreative påfund til brug af teknologien? Vi håber i hvert fald at se flere af denne slags sjove kampagner i vores feed fremover.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.