Man har hidtil kunne se og erhverve sig brandet på hjemmesiden og i udvalgte butikker verden over – og nu kan vi også købe det i et dansk stormagasin, der desuden bliver den første fysiske destination i Skandinavien.
Siden hun i 2017 forlod modehuset Celiné, efter at have givet brandet en tiltrængt medvind, og for alvor lod modehuset redefinere den kvindelige garderobe, var mere eller mindre hele modebranchen (og i særdeleshed hendes loyale fanskare af såkaldte “Philophiles”) spændt på, hvad næste step for den London-baserede designer Phoebe Philo skulle være.
I juli 2021 gav Philo endelig lyd fra sig og annoncerede, at hun i 2023 ville lancere et brand i eget navn, hvorefter de efterfølgende to år blev nogle af de længste i modehistorien for spændte købere. Da de første styles så dagens lys på brandets hjemmeside, gik der ikke længe før, der var udsolgt i alle kategorier.
Philo er kendt for sit minimalistiske og tidløse design, som hun selvfølgelig også tog med videre over i sit eponyme brand, der i dag tæller både tøj, sko, lædervarer (tasker mv.) og accessories.
Hidtil har den populære designers brand kunne opleves fysisk hos udvalgte retailers i internationale storbyer, men i dag 6. maj 2025 kl. 10 får danskerne også mulighed for at se og købte Philos design på nært hold.
Stuetagen i Illum vil nemlig fremover huse en shop in shop med Phoebe Philo, hvor besøgende vil have mulighed for at erhverve sig et udvalg af sko, tasker, smykker, solbriller samt tøj fra brandet. Herunder har vi udvalgt fem af de styles, som kommer til at være tilgængelige i butikken, og som vi meget hurtigt kunne forstille os i vores garderober.

Taske, 15.670 kr.

Sko med hæl, 7.090 kr.

Solbriller, 4.330 kr.

Frakke, 31.340 kr.

Sko, 5.970 kr.