Den store og vigtige debat om transkønnede og homoseksuelle får i øjeblikket stor opmærksomhed og anerkendelse, og særligt modebranchen, tv-serier og film forsøger at nedbryde negative opfattelser. Men nogle steder vælger de at censurere disse hyldest-skildringer. Vi har set nærmere på tendensen...
Transkønnede og homoseksuelle har fået stor opmærksomhed i mediebilledet de sidste par år. Den store og enormt vigtige debat om LBGT-mijøet får stor anerkendelse og opmærksomhed indenfor både film, tv-serier og ikke mindst modeverdenen.
Den danske modeuge i København i starten af august er det seneste eksempel på, at der er plads til diversitet. I år var der nemlig flere mandelige kvindemodeller og mandelige modeller på catwalken til de danske shows, hvorfor kønnene på mange måder smeltede mere sammen.
Læs også: Josephine Skriver: Sådan er det at være et regnbuebarn
Derudover er det netop veloverståede Pride i København, som er Danmarks største LGBT-festival, også et godt eksempel på, hvordan vi i Danmark hylder de urørlige værdier som mangfoldighed, ligestilling og tolerance. En hyldest vi ligeledes var vidner til, da den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford giftede sig med sit livs kærlighed, Stephen DeVincent på rådhuset i København sidste år. En begivenhed, hvor Rufus efterfølgende har understreget vigtigheden i, at vielsen netop foregik i Danmark, fordi Danmarks var det første land i verden, der legaliserede og accepterede homoseksuelle parforhold i 1933.
Men selvom eksempler på mangfoldighed, ligestilling og diversitet er mange, når det gælder Danmark, så er det desværre ikke helt det samme billede, der tegner i alle andre dele af verden.
Kina har endnu engang strammet deres lovgivning, når det kommer til deres omfattende censur. Den kinesiske regerings nye anvisninger for censur på film og tv indbefatter nu også homoseksualitet og utroskab. Disse emner indgår nemlig under, hvad den kinesiske regering beskriver som “indhold der overdriver samfundets mørke sider”, og som derfor efterfølgende blev bandlyst fra kinesisk tv.
Se også: Livets store vendepunkter: Mød pigemodellen, Vincent Beier.
En af de tv-serier i Kina, som er omfattet af den stramme censur, er ‘Addicted’, som blev lukket ned på alle kinesiske hjemmesider, fordi det omhandler et homoseksuelt par. Og nu er der altså blevet indført et generelt forbud mod indhold, der refererer til homoseksualitet. Lukningen af tv-serien resulterede i mere end 110 millioner utilfredse kommentarer og diskussioner i løbet af de første 24 timer efter lukningen af serien, skriver Time.
Et andet eksempel på censur er den Sydafrikanske tv-udbyder Multichoice, der når ud til hele Afrika. I maj 2016 fjernede tv-udbyderen hele anden sæson af Caitlyn Jenners realityshow ‘I am Cait’ i Sydafrika af hensyn til tv-seere, da de modtog mange klager fra bekymrede forældre, samt pga. enkelte landes retningslinjer for tv, skriver Channel 24.
Læs også: Fokus på transkønnede: Moden, film og TV går forrest.
Det er næppe svært at blive enige om, at sådanne situationer er langt fra tilfredstillende ift. det vigtige fokus på mangfoldighed, diversitet og ligestilling, som verden har brug for i dag.
Derfor vil vi her på ELLE-redaktionen også benytte lejligheden til endnu engang at hylde nogle af de mænd og kvinder, der tør gå mod disse holdninger og meninger og stå ved sig selv – præcis som de er.
Som ELLEs Editor-in-Chief udtrykte det i forbindelse med sin leder til ELLEs august-nummer, hvor vi havde et stort interview med både Caitlyn Jenner og den mandlige danske kvindemodel, Vincent Beier.
“Historien om Bruce William Jenners rejse mod Caitlyn Marie Jenner rummer også flere pointer, som de fleste af os vil kunne genkende i os selv. Og de handler ikke om køn, men om værdier, om drømme, ambitioner og mål. Om de rejser, livet tager os på. Om at gå langt for bare at passe ind. Og så handler det om mod. Et helt særligt mod til at turde stå ved sig selv. 100 procent. Og at tage de konsekvenser, der følger. Fra forargelse til skuffelse – men også respekt og accept. De færreste af os har (heldigvis) skullet gå så langt som Caitlyn, men vi kender følelsen af at lykkes med at være tro mod os selv, vores drømme og vores værdier. Og træffe valg, der måske for en stund skuffer omgivelserne, men som vi kan mærke er helt rigtige for os. Fra uddannelses- og karrierevalg til ægteskab og skilsmisse.”
Med en dansk modebranche, som netop har hyldet diversiten på catwalken under den Københavnske modeuge, glæder vi os her på ELLE-redaktionen til de interationale modeuger og til at se, om tendensen med de “sammenflydende” køn også gør sig mere gældende hos de internationale brands i år, end vi tidligere har været vant til.