Fascinationen for farver blev starten på Stine Goya og John Kørners samarbejde. Et samarbejde, der først kom til udtryk i Stine Goyas AW15-kollektion, og nu har udviklet sig til skabelsen af et unikt og eksklusivt halssmykke.
Da Stine Goyas AW/15-kollektionen ramte butikkerne dette efteråret, var der de fineste prints fra artisten John Kørner at spotte. Prints, der var så fine og farverige, at man ikke kunne andet, end at elske Stine Goya x John Kørner-samarbejdet.
Nu har Stine Goya og John Kørner så teamet op igen, og denne gang præsenterer de et unikt halssmykke i glas med navnet “LANTERNA”.
Halssmykket er lavet i to farver – sølv og pastel og sølv, burgundy og sort – og glasset er lavet på en måde, så farverne ændrer sig og changerer afhængigt af lyset.
Se også: Stine Goya præsenterer smykker fra Orit Elhanati
Stine Goya fortæller, at det har været en spændende proces at forene kunsten og moden i ét:
“Det har været en unik proces at være en del af, og det har været spændende at være en del af et mere dybdegående mix mellem kunst og mode. John’s arbejde med glas har været fascinerende at følge med i: det er et skrøbeligt materiale, som han, med følsomhed og substans, har skabt den fineste form af”, fortæller Stine Goya.
Se også: Se Kylie og Kendall Jenners nye festkollektion for Topshop
LANTERNA er blevet lavet i 60 eksemplarer og vil blive solgt i Stine Goyas flagship store i København og Aarhus og hos Holly Golightly, Støy og Nørgaard på Strøget.
Se de fine kampagnebilleder af Stine Goya x John Kørner smykket i galleriet!
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet