Celebrity style

Mandagsmuse: Julianne Moore

- 13/04/2015

Der er ingen tvivl om, at Julianne Moore kan det hele. Den hotte rødhårede og Oscar-vindende skuespillerinde er også forfatter, kampagneansigt og rollemodel. Derfor er hun også denne uges Mandagsmuse!

Vi er ELLE-vilde med Julianne Moore! Ikke nok med at hun i en alder af 54 år er verdens hotteste rødhårede kvinde og en prisvindende skuespillerinde, så er hun også børnebogsforfatter, kampagneansigt for det hypereksklusive Bulgari og rollemodel for børn og unge. Bliv lidt klogere på den skønne skuespillerinde, som er denne uges Mandagsmuse, her!

Læs også: Cheap’n’chic: Elegant og forårslækker på budget

Hvem:

Julianne Moore (Julie Anne Smith), født d. 3. december 1960 i North Carolina, USA.

Derfor skal du kende hende:

Julianne Moore har haft alle slags roller – fra fantasy til drama – og det har gjort, at hendes fanbase er større end de flestes. Hun vælger stærke kvindelige hovedroller, som har holdninger og interessante træk, ligesom hun også går op i, at de film, hun medvirker i, ikke kun kan underholde, men også fortælle en historie. Det var sikkert også derfor, at hun vandt en Oscar den 22. februar 2015 for Jeg er stadig Alice, da den med sit fokus på Alzheimers handler om en historie, som mennesker i hele verden kan relatere til.

Ud over at hun er talentfuld på skærmen, er Julianne Moore også børnebogsforfatter. Også her tager hun emner op, der går både dybere og er vigtige for børn. Hun tager gerne ud og læser højt for børn, da hun mener, at dette giver dem en mulighed for at fortælle deres historier og sætte ord på deres følelser, hvilket hun finder ekstremt vigtigt. Hendes første bog, Freckleface Strawberry (Fregnefjæs Jordbær), var en stor succes, og der er nu planlagt en serie på i alt seks bind.

Som stilikon er Julianne Moore tilsvarende åben og nysgerrig, og hun klæder sig lige så gerne i avantgarde designs fra Prada som upcoming designere fra hjembyen New York, eller (som til Oscar-aftenen) en Chanel-couturekjole, der havde taget intet mindre end 27 personer 965 timer at sy.

Julianne Moore er den sande rollemodel for kvinder i alle slags aldre. Hun er meget bevidst om, hvad hun vil og har tidligere sagt, at en alder er et privilegium, hvilket ikke skal gemmes væk. Det er lidt ligesom de film, hun medvirker i, som skal have en historie, så skal hendes udsende og ansigt det også. Det er et positivt budskab at sende til andre kvinder – at alder ikke har nogen betydning. Som 54-årig er Julianne Moore også kampagneansigt for de eksklusive Bulgari, og hendes smukke ansigtstræk og hotte røde hår, er en skøn kombination af sexappeal og elegance.  Bulgari er ikke de eneste, der bruger modne kvinder på deres kampagner, andre eksempler er de lækre Franske designhuse som Céline og Saint Laurent. Denne trend er vi helt vilde med.   

Læs også: Mød en af designerne bag Reebok x Naked nyheden ‘Splash’

Højdepunkter:

1988: Julianne vinder sin første pris fra Daytime Emmy Awards for sin rolle i tv-serien As the World Turns.

1990: Hun får sin første store rolle i filmen Tales From The Darkside: The Movie. Dette medvirker, at hun bliver opdaget af filminstruktører, og en af dem var Steven Spielberg (Jurassic Park). Siden har hun medvirket i film som Boogie Nights, The Hours, A Single Man og Jeg er stadig Alice.

2007: Julianne Moore udgiver sin første børnebog, Freckleface Strawberry (Fregnefjæs Jordbær) og har senere hen udgivet yderlige tre bøger mere i serien.

2010: Som 49-årig bliver hun Bulgaris nye kampagneansigt for smykker og ure.

2013: Vinder en Golden Globe og en Emmy Award for rollen som politikeren Sarah Palin i filmen Game Change. Hun fik også en stjerne på the Walk of Fame i Hollywood, som mange skuespillere stræber efter.

2015: Den 22. februar vinder Julianne Moore en Oscar for Bedste Skuespillerinde i filmen Jeg er stadig Alice som den Alzheimersramte universitetsprofessor Alice. Rollen udløste også en BAFTA og en Golden Globe.

Bonusinfo:

Julianne Moore blev gift med den ni år yngre filminstruktør Bart Freundlich i 2013, men parret har været sammen siden 1996. De har to børn sammen, sønnen Caleb på 16 og datteren Liv på 12.
Bart og Julianne mødte hinanden under indspilning af The Myth of Fingerprints (1997) og i 2005 instruerede Bart filmen Trust the Man med Julianne på rollelisten.
Hun bor sammen med familien i New York, men er opvokset som en form for nomade, fordi familien rejste fra militærbase til militærbase, fordi hendes far først var faldskærmsjæger og siden hen militærdommer. Hun mener selv, at de er flyttet 20 gange, og at hun har gået på ni forskellige skoler.
Da hun var 16 år gammel boede hun i Tyskland med familien, og da hun var færdig med High School valgte hun at tage tilbage til USA for at gå på Boston Universitet, så hun kunne studere scenekunst. 
Hun er blevet kåret som et af de 50 smukkeste mennesker af People Magazine.

Følg Julianne Moore:

Twitter: _juliannemoore

Læs også: Køb Chanel online for første gang med ‘Coco Crush’ lanceringen hos Net-A-Porter

Der er ingen tvivl – Julianne Moore kan det hele, og vi ELLEsker hende! I galleriet har vi samlet et udpluk af billeder af den skønne skuespillerinde. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.