Glæd dig! Chanel har indgået samarbejde med Net-A-Porter, og den spritnye smykkekollektion Coco Crush vil eksklusivt komme til salg hos den luksuriøse webshop.
Den luksuriøse webshop Net-A-Porter.com har netop løftet sløret for et nyt samarbejde med Chanel. For første gang bliver det nu muligt at købe Chanels eksklusive smykker online hos Net-A-Porter.
Og det er ikke bare hvilken som helst Chanel kollektion, der kommer til salg. Det er den spritnye og mere end almindeligt eksklusive kollektion Coco Crush, som du nu har mulighed for at få fingrene i – helt uden at opsøge en Chanel butik.
Læs også: Her er Chanels nye smykkekollektion ‘Coco Crush’
Coco Crush 6-styks kollektionen består af ringe og armbånd i guld og hvidguld, og designet bærer bræg af Chanels klassiske og fine motiver med et moderne twist.
Net-A-Porter er meget begejstrede over, at Chanel har valgt netop dem til dette særlige online-samarbejde. “Denne fabelagtige kollektion indkapsler den særligt chikke Chanel ånd, der både er klassisk, moderne og tidløs. Den vil bestemt falde i god jord hos vores kunder,” siger Alison Loehnis fra Net-A-Porter.
Læs også: Kristen Stewart i front for Chanels Eyewear SS15 kampagne
Chanels Coco Crush kollektion lanceres hos Net-A-Porter.com den 15. april i en digital pop-up shop og vil være tilgængelig online til og med den 6. maj. Derefter kan kollektion købes i Chanels butikker verden over.
Priserne varierer fra alt mellem 14.000 til 140.000 kroner, så måske en opringning til bankrådgiveren bliver nødvendig! Vi glæder os meget til lanceringen, og så krydser vi fingre for, at det er starten på et større samarbejde mellem modegiganten Chanel og Net-A-Porter.
Se hele den flotte kollektion og de fine kampagnebilleder i galleriet.
Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.