Celebrity style

Bella Hadid spottet på TikTok i dansk design, der nu kan blive dit

- 26/01/2021

Dansk design har noget helt unikt at byde på, og det ved de amerikanske kendisser også. Bella Hadid har kastet sin kærlighed på endnu et dansk mærke, og du kan gøre hende kunsten efter! Læs med, og stjæl Bellas smukke, danske stil.

Hadid-søstrene er vilde med dansk design, og vi har tidligere spottet dem i bl.a. H2O Fagerholt og Saks Potts. Nu har den 24-årige topmodel, Bella Hadid, kastet sin kærlighed på endnu et dansk mærke – og vi ville lyve, hvis ikke vi sagde, at vi bliver en smule stolte, når de amerikanske stjerner ifører sig dansk design.

Populariteten blev kun større, da Kim Kardashian fik sin danske stylist, Veneda Carter. Og vi klager ikke! Det er så dejligt, at andre end os selv også kan se, hvad lille, skønne Danmark har at byde på. Nogle af de internationale stjernernes danske favoritter er Ganni, Saks Potts, Designers Remix og H2O Fagerholt.

Læs også: Topmodel Helena Christensen lufter hund i cool high-stret-jakke

Og nu er der en ny spiller på banen – én som vi især i denne måned er ekstra vilde med …

Bella har nemlig lagt en TikTok-video op, hvor hun er spottet i det danske, legende og farverige mærke, Helmstedt. I videoen har hun deres brune glaze pants på, og du kan få fingrene i dem lige HER.

Psst … Grundlægger og kreativ direktør, Emilie Helmstedt, er desuden at finde inde i dette måneds ELLE og er designeren bag den topsmukke forside.

Det københavnske mærke startede sin rejse i 2018, og startede ud med at vinde Magasin du Nord Fashion Prize samme år. Siden har det finurlige mærke taget modescenen med storm. Helmstedt har et helt unikt univers fyldt med print, farver og nytænkende silhuetter – og du vil med garanti føle dig som et rent kunstværk, når du ifører dig deres finurlige items.

Læs også: Her er de 10 mest indflydelsesrige kendisser

Hvis du, ligesom os, bliver en smule stolt, når kendisserne ifører sig dansk design, så tag et kig i galleriet herunder hvor vi har samlet et overblik over nogle af de gange, hvor de er spottet i vores modersmålstøj.