Ulrikke Høyer er på forsiden ELLEs marts-nummer, og er med aktuelle kampagner for internationale som Chloé en model, der er værd at holde øje med. Lær ELLEs smukke forsidemodel her.
20-årige Ulrikke Høyer pryder forsiden af ELLEs marts-nummer, og den blonde skønhed er bestemt en model, du skal kende lige nu. Den unge models karriere suser nemlig afsted, og i foråret 2017 er hun blandt andet aktuel i en kampagne for Chloé.
For omtrent halvandet år siden færdiggjorde Ulrikke Høyer gymnasiet, og siden da har modelkarrieren taget fart. Hun er fuldtid hos modelbureauet 2pm – og fuldtid med stort “F”, for der er snart ikke det show, som Ulrikke har misset en indgang for. På CV’et kan den smukke model blandt andet skrive Louis Vuitton F/W 16 showet på, som hun blev booket eksklusivt til, samt haute couture shows for blandt andre Elie Saab og Alexandre Vauthier.
Læs også: Shoppeguide: Få forsidens sprøde forårs-look
Men det har ikke altid været de glamourøse catwalks, der har tiltrukket Ulrikke. Da hun var yngre, var det tennis, der var hendes passion – og hun var god til det! Hun startede som 8-årig, og det viste sig hurtigt, at den høje pige havde talent for at skyde den lille gule bold over nettet. Dette førte til, at hun i en årrække spillede professionelt og havde store drømme om at rangere på de internationale toplister. Men som 15-årig begyndte Ulrikkes interesse for mode at spirre…
Tennisbanen blev udskiftet med catwalken, og ketcheren blev lagt på hylden til fordel for yoga-måtten, og yoga er i dag hendes foretrukne motionsform. Modelkarrieren kræver ikke de samme store muskler som tennis, men derfor forsøger Ulrikke stadig at være balanceret i forhold til sin sundhed. Det gør hun ved at lytte til sin krop, og spiser det hun har lyst til, og hvad kroppen har brug for. Ofte er det broccoli, men der er også plads til burger i ny og næ. Hun er dog bevidst om sine valg og spiser så varieret, fiberholdigt, grønt og nærende som muligt.
Se også: S/S 2017: Her er alle de nye kampagner
Den gode kost og det sunde look, som kendetegner Ulrikke, har givet pote. Under de sidste internationiale modeuger, hvor S/S 17 kollektionerne blev vist frem, gik Ulrikke omkring 20 shows, herunder prestige-shows som Stella McCartney, Valentino, Lanvin, Altuzzura og Kenzo.
Hun har arbejdet med fotografer som David Sims, Collier Schoor, Gregg Harris, Christian Macdonald, Glen Luchford og Tim Walker i samarbejde med fransk, amerikansk, japansk og kinesisk Vogue, Intermission og W magazine. Endeligt pryder hun nu ELLEs forside og har en ny stor parfumekampagne på vej (sejt!).
Man kan roligt sige, at smukke Ulrikkes karriere har taget fart, og det ser ud til, at det ikke er det sidste, vi har set til den sporty model.
I ELLEs marts-nummer kan du møde Ulrikke og læse mere om hendes skønhedsrutiner.
Se med i galleriet hvor vi har samlet nogle af Ulrikkes bedste looks fra cawalken og modeserien “Blurred Lines”, der også kan opleves ELLEs marts-nummer.