Denne sæson får klassikerne fra garderoben nyt liv, og på ELLEs moderedaktion er vi vilde med det! Læs med og bliv klogere på hvordan du styler dine gamle favoritter og får et sprødt forårs-look.
Find dine gamle klassikere frem fra skabet, for dette forår bringer moden 1980’erne tilbage i spiselige pastelfarver.
Oversized silhuetter, print og forårsfine farver har givet alle de klassiske favoritter fra garderoben, som jakkesæt, skjorter og trenchcoats et helt nyt og cool udtryk.
Læs også: ELLE Marts // Nyt magasin + Trendbibel og Dossier
Denne sæson kan du roligt lade dig inspirere af 1980’erne og herregarderoben. Hvad end det er jakkesæt, trenchcoats eller skjorter må det gerne være oversize dette forår.
Hvis du gerne vil have et look á la denne måneds forsidemodel, Ulrikke Høyer, så find en blazer med brede skuldre i bløde pastelfarver og brug den med et par vide bukser i samme nuance. Tilsæt derefter en klassisk hvid skjorte og et par markante øreringe.
Se også: Månedens goodiebag: Vind en Dolce & Gabbana-taske
På skofronten skal du gå efter de herreinspirerede loafers eller de mere feminine pumps, som meget gerne må have en ankelrem eller to.
Se med i galleriet hvor ELLEs moderedaktion guider dig til denne måneds forsidelook.