Mode

Sophie Bille Brahe lancerer drømmende smykkekollektion til brude

- 01/04/2022

Den danske guldsmed og smykkedesigner Sophie Bille Brahe er klar med en særlig kollektion til brude under navnet 'Bridal Collection'. Se den drømmende kollektion her.

Siden den danske smykkedesigner og guldsmed Sophie Bille Brahe lancerede sit brand i eget navn i 2011, har hun været kendt for sine eksklusive smykker og stræben efter moderne luksus – og ikke blot i Danmark, men over hele verden. 

Nu tilføjer hun en ny kollektion med navnet ‘Bridal Collection’, som er inspireret af kærlighedserklæringer på skrift.

Kollektionen introducerer to ny navne “Chere” og “Cher”, som en henvisning til måden hvorpå man på fransk adresserer den man elsker i et kærlighedsbrev: 

“Til brudekollektionen blev jeg inspireret af erklæringen i kærlighedsbreve – hvordan et papir og konvolut passer perfekt sammen, ligesom to elskere, der skal giftes,” siger Sophie Bille Brahe.

Den nye kollektion består af fem ringe, som både kan bruges enkeltvis, men også til at sætte sammen med nogle af Sophie Bille Brahes øvrige forlovelsesringe som ‘Ensemble Escargot’, ‘Ensemble Croissant’ og ‘Grand Ensemble Ocean’.

Den nye ‘Bridal Collection’ kan købes online fredag d. 1. april 2022 på www.sophiebillebrahe.com og priserne starter fra 28.000 kr. 

Se udvalgte billeder af kollektionen herunder.

Læs ogå

3 nye butikker i København, du skal besøge

Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR