Vestiaire Collective: ”Disse brands skal du gå efter, når du shopper second hand”
Af Nikita Hoffmann Andersen - 12/09/2019
Home / Mode / Shopping / Vestiaire Collective: ”Disse brands skal du gå efter, når du shopper second hand”
Onlineplatformen, Vestiaire Collective, der hver dag faciliterer salget af tusindvis af luksusvarer over hele verden, har kigget sin data igennem for at finde de mest populære brands lige nu. Det er dem, du med fordel kan shoppe second hand nu, inden de i fremtiden bliver klassikere.
Der er mange fordele ved at shoppe second hand.
De to mest åbenlyse er, at du sparer penge, da ‘pre-loved’ varer for det meste er billigere end nye varer, og du sparer miljøet for yderligere belastning, idet du køber en vare, der allerede er produceret.
Men hvad giver det mening for dig at shoppe second hand, når nu køb og salg af brugte varer er blevet så populært, at diverse salgssider bugner med produkter?
Dét har onlineplatformen Vestiaire Collective, der faciliterer køb og salg af brugte luksusvarer, undersøgt.
Vestiaire Collective er det administrative bindeled, når private såvel som professionelle sælgere lægger deres brugte såvel som nye premium- og luksusmode til salg. Og det gør de i stor stil. Vestiaire Collective modtager nemlig over 35.000 salgsannoncer om ugen. Herefter kan købere over hele verden erhverve sig en vare, der, så snart den sælges, sendes til kontrol for kvalitet og ægthed, inden den finder vej til sin nye ejer.
Salgssiden er dykket ned i sin egen data for netop at kunne sige noget om, hvilke brands der er mest populære på siden lige nu, da det dermed er disse brands, der trender, og som sandsynligvis er på vej til at blive klassikere.
Du ved garanteret allerede godt, at en Chanel-taske altid er værd at kigge efter, idet prisen holder lige så godt som cool-faktoren, men hvad med alle de andre og nyere brands. Hvilke skal du kigge efter?
ELLE har samlet Vestiaire Collectives resultater til dig i galleriet herunder, hvor du kan scrolle løs og shoppe de 8 mest populære brands inden for second hand-shopping lige nu:
Foto: Vestiaire Collective
Bottega Veneta
Det italienske luksushus, Bottega Veneta, dominerer i den grad mode-markedet for tiden, og derfor er det selvfølgelig også det mest populære brand, du kan shoppe second hand for tiden. Invester i en af de ultimative luksus-styles, som vi spår en stor fremtid på taskernes "hall of fame".
Clutch, Bottega Veneta hos Vestiaire Collective, 21.622 kroner.
Køb HER.
Foto: Vestiaire Collective
Prada
Hvis djævlen går i Prada, har vi ikke noget imod at være sådan en. Find den perfekte nylontaske og tap ind i en af de mest populære trends overhovedet. Eller hvad med en kosmetikpung med det samme cool lille logo?
Taske, Prada hos Vestiaire Collective, 5.390 kroner.
Køb HER.
Foto: Vestiaire Collective
Ganni
Det danske it-brand behøver nok ikke den store introduktion. Oprettelsen af salgsannoncer med Ganni-produkter på Vestiaire Collective er steget til vejs på det seneste. F.eks er procenten i oprettelsen af salgsannoncer på Ganni-tasker steget med hele 833% i 2019 sammenlignet med 2018. Kjole, Ganni hos Vestiaire Collective, 1.490 kroner.Køb HER.
Foto: Vestiaire Collective
Rejina Pyo Vestiaire Collective har indtil videre solgt dobbelt så mange Rejina Pyo produkter i 2019 sammenlignet med året før, så skaf dit første produkt fra den Seoul-fødte designer, inden priserne ryger i vejret.
Sko, Rejina Pyo hos hos Vestiaire Collective, 2.950 kroner.Køb HER.
Foto: Vestiaire Collective
Loewe
Det er nok ikke den store overraskelse for dig, at Loewe går godt på salgsiden. Brandet der har stået i spidsen for sommerens besættelse af kurvetasker stiger til vejs på Vestiaire Collective, så overvej om dit næste second hand køb skal være fra kreativ direktør J. W. Andersons hånd.Taske, Loewe hos Vestiaire Collective, 4.427 kroner.Køb HER.
Foto: Vestiaire Collective
Off-White
Et af de mest populære streetwear brands overhovedet, Off-White, er også på listen over de mest populære brands på Vestiaire Collective pt. Og med Louis Vuittons kreative direktør for herrelinjen, Virgil Abloh, i spidsen forstår vi godt hvorfor. Skjorte, Off-White hos Vestiaire Collective, 2.150 kroner.Køb HER.
Foto: Vestiaire Collective
Veja
De økologiske sneakers fra Veja går som varmt brød hos Vestiaire Collective , hvillket ikke er særlig mærkeligt efter en hvis fru hertuginde bar dem sidste år. Se selv HER.Sneakers, Veja hos Vestiaire Collective, 795 kroner.Køb HER.
Foto: Vestiaire Collective
Palm Angeles
Èt af de hurtigst voksende streetwear brands er Plam Angeles, som i 2019 har set en vækst på 196% i salget hos Vestiaire Collective sammenlignet med sidste år. Frakke, Palm Angels hos Vestiaire Collective, 3.655 kroner.Køb HER.