Shopping

Shoppeguide: Sæsonens langskaftede støvler

15/09/2016

Langskaftede støvler er cool og fungerer til de fleste outfits. Når temperaturene vender, og vi skal til at pakke os ind, er de et godt valg og kan styles så de passer til lejligheden og dit humør.

Bliv klar til efteråret, og invester allerede nu i et par cool og elegante langskaftede støvler, der både er super behagelige at have på og samtidig et musthave i din garderobe dette efterår. ELLEs moderedaktion guider dig her til de fineste af slagsen….

De knælange støvler er intet mindre end perfekte til at gå efterårets koldere vejr i møde, og fungerer desuden til de fleste outfits. Brug dem eksempelvis udenpå et par skinny jeans med en stor ulden striktrøje for et casual og afslappet look, eller pift en klassisk nederdel op med et par tykke strømpebukser og skjorte for et mere feminint udtryk. De langskaftede støvler kan sågar også bruges til fest med en kjole, røde læber og simple accessories.

Se også: Cheap’n’Chic: Minimalistisk look på budget

Hvad enten du er til læder eller ruskind, høj eller lav hæl, klassiske jordfarver eller de mere opsigtsvækkende, spænder udvalget af støvler denne sæson heldigvis bredt, så du med sikkerhed kan finde et par der passer til lige netop din stil. Er de helt lange støvler lidt for vilde til dig, så prøv dig frem med et par der er lidt længere end de klassiske ankelstøvler – det giver næsten samme effekt.

Læs også: Moderedaktørens 10 september-favoritter

På billedet herover ses: 

Swakara-pelsbikerjakke // Day LovesKopenhagen Fur // strikbluse med ribkanter, Gant // uldnederdel, Wood Wood // ’Benny’-solbriller, Jimmy Choo // ur med læderrem, Calvin Klein // læderstøvler med ponyskind, Sportmax

Se med i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet et bredt udvalg af sæsonens langskaftede støvler og husk, at du kan finde meget mere inspiration i det nyeste ELLE magasin, der er på gaden nu…