Måske er din julefrokost eller -aften lidt mere intim end den plejer, eller måske er nytårsplanerne blot at blive hjemme? Det behøver heldigvis ikke gå ud over dit outfit!
Den perfekte løsning har du muligvis allerede i garderoben, nemlig en blød pyjamas tilsat festlige accessories. En silkepyjamas er helt oplagt, fordi den rammer balancen af festligt og afslappet, men en crispy bomuldspyjamas kan også gøre det. Tilsæt blot høje hæle, funklende smykker eller en lille taske (eller alle tre!), og vær ikke bange for at gøre lidt ud af makeuppen.

Kunne Carrie Bradshaw allerede i 2008 forudse hvad vi allerhelst vil have på i jule- og nytårssæsonen 2021? Muligvis. Hendes dressy version af et PJ-look er nemlig præcis, hvad der er på vores moodboard lige nu.
ELLEs modeteam har samlet 5 lækre pyjamasser herunder, samt nogle festlige accessories du kan dresse det op med.














