Hélène Lazareff er en af de fem mest magtfulde modedamer nogensinde. Mød grundlæggeren af ELLE
Hélène Lazareff blev født under navnet Hélène Gordon i Rusland i 1909 og voksede op i ekstrem luksus, men hendes forældre måtte flygte i 1917 pga. den russiske revolution. Dermed endte familien i Paris, Hélène læste etnografi på Sorbonne og fik derefter job på avisen Paris-Soir, hvor hun skrev børnesiderne under navnet Tante Juliette. Det var også her, at hun mødte den franske journalist Pierre Lazareff, som hun giftede sig med i 1940 – iført en rosa dragt fra toneangivende Schiaparelli.
Men så kom krigen, og ægteparret, der begge var af jødisk afstamning, flygtede til New York, hvor hun blev en højt anset journalist, først på Harper’s Bazaar siden som redaktør for kvindesiderne i New York Times. Hun var fascineret af den rigdom, der syntes at glimre i det amerikanske samfund med cocktailparties og gader fulde af lys. Samtidig lagde hun mærke til, at de amerikanske kvinder havde en helt anden tilgang til stil end kvinderne i Europa; noget hun tog med sig, da hun på sin mands foranledning vendte tilbage til Paris efter krigen. For selv om Hélène Lazareff hellere var blevet i USA for at leve det lette liv der, lokkede hendes mand med, at han ville finansiere det, hvis hun ville virkeliggøre sin vision: at lave et magasin til kvinder, der gav dem lov til at drømme. Noget, de havde brug for efter krigen.
Det første nummer af ELLE udkom den 21. november 1945, og kvinderne flokkedes om magasinet, der fik en forrygende start, fordi Lazareff turde tage chancer. Til enhver tid insisterede hun på at vise verden gennem den moderne kvindes briller. F.eks. var ELLE det første til at bruge farvebilleder. Efterkrigstidens Frankrig havde ingen farvefotografi og næsten ingen flashlys, så Hélène Lazareff lånte derfor en et væld af fransk design, bl.a. 15 Lilly Daché- hatte, og tog så til Manhattan for at fotografere i farver.
Samtidig var det hende, der opdagede både Christian Dior og Yves Saint-Laurent, ligesom ELLE var først til at få en vis Brigitte Bardot på forsiden, tage Coco Chanel til nåde (efter hendes uheldige tyske romancer under krigen) og at vise Sonia Rykiels strik med synlige stikninger. I modsætning til f.eks. Vogue og Harper’s Bazaar tager fransk ELLE også altid aktivt del i samfundsdebatten med ugentlige reportager om politik og samfund, og ELLE var en stor brik i spillet om frigørelsen af kvinder med sin timing og sit frisind, der også har betydet såvel en kvinde i burka på forsiden (i 2001) som XL-modeller, før alle andre turde tænke tanken.
Lazareff selv blev på magasinet indtil 1973, hvor hun fik konstateret Alzheimers. Hun døde i Paris i 1988 i en alder af 79 år. I dag findes der 43 forskellige ELLE i verden, og det er således verdens største modemagasin.
