Shopping

Kreative keramik-kopper

- 18/02/2021

De fine og kreative keramik-kopper er over alt for tiden - og vi er solgte! De findes i alverdens afskygninger og farver, og vi er vilde med deres finurlige og unikke udseende. ELLEs modeteam guider dig gennem tendensen og giver dig 10 kreative keramik-kopper, du kan shoppe online lige nu.

Med lukkede caféer og restauranter, og så mange hjemmekontorsdage at vi ikke længere tæller, så fylder de små glæder i hverdagen endnu mere. Instagram har mange bud på fine og finurlige keramik-kopper, og vi ville ikke have noget imod at nyde vores morgen-, formiddags- og eftermiddagskaffe i én de mange kreative keramik-kopper, som Instagram boomer af for tiden.

Det gode ved keramik-trenden er, at det ikke er umuligt selv at lave de smukke kopper, så hvis du er kreativ, så har du her en skøn idé til weekendens kreative projekt – hvis ikke, så har vi et par bud på nogle skønne kreative sjæle, som kan lave kopperne for dig.

Læs også: Tøj med dekorative syninger – sådan laver du det selv

Måske har du set de smukke keramik-kopper fra Peter Shire, som bliver udstillet og solgt på det populære galleri ’Les Gens Heureux’ i hjertet af København? Du kan bestille en kop på deres Instagram indtil, at galleriet åbner igen.

Louise Rosager på 21 år har med sine krøllede finurligheder skabt brandet ’krøllet keramik’. Men du skal være hurtig for at nå at få fingrene i disse fine frugt- og slikinspirerede kopper – de bliver nemlig drønhurtigt udsolgte.

En anden kreativ fugl, Tone Rafn Tygesen, har givet sit bud på den hjemmelavede keramik-kop, og har skabt fine kopper med alverdens former og afskygninger af bryster. Her kan du bestille din egen kop med lige præcis de bryster, som du ønsker dig – måske du skal have et aftryk af dine egne?

Læs også: 10 bud på cool og komfortable sweatsuits

Hvis du er uheldig, og der er udsolgt af alle de skønne hjemmelavede keramik-kopper, så har ELLEs modeteam i galleriet herunder samlet 10 gode alternativer til den hjemmelavede keramik-kop.

Læs også: Farverige og finurlige items, der spicer den sidste del af vinteren op