Shopping

Ganni i nyt samarbejde med Juicy Couture: Se hele kollektionen her

- 28/03/2022

De populære veloursæt fra 00’erne er for alvor vendt tilbage i modebilledet.

Paris Hilton og Britney Spears gik nærmest ikke i andet end lavtaljede veloursæt fra det amerikanske mærke Juicy Couture i starten af 00’erne, og looket, der ofte også indebar en iskaffe i hånden og en kasket på hovedet, er for os nærmest definitionen på Y2K-æstetik. 

 

Selvom det for nogen måske føles en kende for tidligt, så er 00’er-moden i den grad tilbage, og det betyder selvfølgelig også, at det kendte (og behagelige) sæt har fået en renæssance. 

Og nu har Ganni netop annonceret, at de også hopper med på den nostalgiske bølge og lancerer en kollektion i samarbejde med Juicy Couture. 

Foto: Ritzau Scanpix

Britney Spears i Juicy Couture-sæt i 2003.

Kollektionen indeholder både de klassiske veloursæt, toppe, t-shirts, leggings og kasketter og kan købes fra 30. marts på ganni.com, juicycouture.co.uk og i Gannis fysiske butikker.

Se hele kollektionen i galleriet herunder. 

Læs ogå

Ganni lancerer sin første kollektion til alle køn