Mode

Ganni lancerer sin første kollektion til alle køn

- 26/01/2022

Gannis nye kollektionen er en opdateret relancering af nogle af deres mest populære styles.

For første gang lancerer danske Ganni en kollektion, der er henvender sig til alle køn. Det er en re-launch af kollektionen Software, der altså denne gang bliver lavet, så alle kan være med uanset kønsidentitet.

Kollektionen består derfor af Gannis signatur-loungewear og regntøj i størrelser fra 32 til 44 og byder samtidig på tre helt nye, matchende styles.
 

Foto: PR

Om kollektionen siger kreativ direktør Ditte Reffstrup:

“Jeg bliver altid super inspireret af at se forskellige mennesker bære vores tøj. #GANNIGirls er en sindstilstand, ikke en fast person eller identitet. Det er flertal af en grund. At få så mange mennesker som muligt til at føle sig inkluderet i det, vi laver, har altid været målet. Alle er velkomne.”

Kollektionen er en del af Gannis rejse mod en endnu mere inklusiv agenda, da brandet sidste år annoncerede, at en fjerdedel af 2022-hovedkollektionerne vil være tilgængelige i udvidede størrelser til både sko, badetøj og ready-to-wear.

Se udvalgte styles fra den nye kollektion i galleriet herunder, og shop den nu på ganni.com

Læs ogå

Birkenstock har indgået samarbejde med ikonisk fransk mærke – bliver skoene det nye musthave?