Shopping

Cheap’n’Chic: Sofistikeret casual på budget

- 12/04/2016

Er du også en af dem, der drømmer om at kunne være chik, mens du samtidig føler dig godt tilpas? Her på ELLEs moderedaktion har vi knækket koden til, hvordan du bliver sofistikeret casual uden at skulle volde dit dankort alt for mange smerter. Se bare med her!

Foråret har så småt meldt sin ankomst, og det betyder, at du med fordel kan hoppe i et par casual bukser og en tynd hvid strik.

En god måde at inkorporere noget farve i vores, ellers så sorte skandinaviske klædeskab, er at pifte looket op ved at vælge bukserne i en raffineret rød nuance eller en flaskegrøn farve som alternativ, for de mere farveforskrækkede.

Hop i et par cool herresko eller gør looket mere aftenvenligt ved at tilføre et par sorte stilletter og et smykke i form af et smalt ur for at bevare den afslappede stil, men samtidig give looket et friskt og feminint touch.

Læs også: Dagens stiltip: Sådan bruger du cowboy-tørklædet

I takt med, at vi snart går lunere tider i møde, kan striktrøjen snildt byttes ud med en løs skjorte, t-shirt eller top. Find de funky solbriller frem og match dem gerne med farven på bukserne, hvis du ikke har noget imod at vil vække lidt ekstra opsigt.

Lad håret hænge løst og uberørt over dine skuldre og makeuppen være naturlig til dagtimerne. Pift den dog gerne op til aftenbrug med øjenskygge i lysebrune nuancer.

Vi har samlet nogle forslag til items, der kan gøre dig sofistikeret casual på budget, i galleriet nedenfor. 

Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.