Shopping

Dagens stiltip: Sådan bruger du cowboy-tørklædet

- 12/04/2016

En ny uge betyder et nyt stiltip til dig fra os, og i denne uge guider ELLEs stylingredaktør, Mie Juel, til, hvordan du styler det moderne og cool cowboy-tørklæde uden at komme til at ligne en, der lige er trådt ud af en Western-film. Cowboy-tørklædet kan være det perfekte touch til forårsoutfittet, hvis du bruger det på den rigtige måde. Læs her hvordan!

Endnu en uge af det danske forår er i gang, og det betyder selvfølgelig også et nyt stiltip fra ELLEs stylingredaktør, Mie Juel. 

I denne uge er det cowboy-tørklædet, der er i fokus, men hvordan er det nu lige, man bruger det uden at komme til at ligne Lucky Luke?

Dét guider stylingredaktøren dig til lige her:

”Hvordan bruger du cowboytørklædet uden at komme til at ligne en fra det vilde vest? Hold dig fra denim, og gør som den svenske blogger Sofia Fahrman og tilsæt det i stedet til et klassisk sort hvid outfit. Og så bind det med en knude i stedet for en trekant. Så undgår du at ligne Lucky Luke.” 

Læs også: Dansk modeblogger åbner webshop

Psst… Kan du klare et stiltip mere? Så se med i galleriet, hvor Mie Juel guider til, hvordan du styler sæsonens uundgåelige klassiker, kimonoen.

Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne.