Shopping

10 efterårsitems, der passer til enhver smag

- 13/10/2021

Den klassiske efterårsgarderobe kan med fordel piftes op med både sporty og rå detaljer, som man kan dresse op og ned alt efter humør og behov. Spil på kontrasterne og miks eviggyldige items med nogle cool sæsonfavoritter. ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, har fundet 10 favoritter, der fanger looket.

Efteråret er lig lag-på-lag-sæsonen, og det giver os mulighed for at lege lidt med de forskellige items fra vores garderobe. Du kan nemt pifte din klassiske efterårsgarderobe op med både sporty og rå detaljer samt dresse den op og ned alt afhængig af dit humør og dine planer.

Læs også: 10 klassiske styles, der passer til din efterårsgarderobe

Den klassiske herrefrakke kan du give modspil med et par sneakers, eller du kan matche din oversize herreskjorte med en sporty nederdel.

Vigtigst af alt er, at du spiller på kontrasterne, når du styler dit efterårslook, og at du mikser dine eviggyldige items med cool sæsonfavoritter.

Det mest væsentlige er at investere i items, der kan mikses på kryds og tværs, og som fungerer til både dag og aften.

Læs også: Dette nye danske brand skaber ny kollektion af allerede-eksisterende materialer

Favoritter såsom herrefrakken, skjorten og jeans findes i de fleste garderober. Disse kan du mikse med et par af sæsonens favoritter, som den puffede nederdel eller det sexede bodysuit.

Den oversize skjorte kan du bruge til alt! Med den puffede nederdel skaber du et sporty twist, og med jeans opnår du et look, der er mere klassisk. Hvis du ønsker dit look mere råt, kan du style skjorten med et par støvler.

Den asymmetriske og sexede bodysuit fra Agolde kan du med fordel style med jeans, sneakers og en cardigan for et casual kontorlook, men med en lille hæl og den smukke halskæde er du klar til en middag ude i byen. Prikken over i’et er uanset 90’er-favoritten, ‘Baguette’-tasken fra By Far.

Se med i galleriet herunder, hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, guider til flere efterårslooks, der passer til enhver smag.

Læs også: Få et kig inden for i Maya Soul Paustians skoskab