Så løftede Moschino sløret for deres længe ventede AW15 Capsule kollektion med den passende titel 'Ready to bear'. Det skete under modeugen i Milano, 2015. Se hele Jeremy Scott og Moschinos teddybear-kollektion her.
Endelig kom den tredje Capsule kollektion med et særpræget tema fra kreativ direktør Jeremy Scott og Moschino-holdet. Først var det McDonald’s inspirerede designs til ‘Fast fashion’-kollektionen, så var det en pink i pink ‘Barbie’-kollektion, og nu er den bamseinspirerede ‘Ready to bear’ AW15 Capsule kollektion landet!
Læs også: WE DO FASHION: Se ELLEs favoritter blandt de danske designtalenter
Kollektion blev vist den 26. februar under modeugen i Milano sammen med Moschinos øvriger AW15 kollektion. Som ventet viste Jeremy Scott en kollektion med masser af humor og et strejf af barndom i form af de teddybear-inspirerede designs.
Udover Capsule kollektionen var den resterende AW15 kollektion også præget af humor og et barnligt touch. Det var nemlig Looney Tunes-karaktererne (Snurre Snup, Daffy Duck, katten Sylvester, fuglen Pip og alle de andre), pangfarver, oversized bling-bling kæder, spraymalede kjoler og gulvlange dunfrakker i skriggul, der prægede catwalken.
Læs også: Moderedaktørens dagbog fra London Fashion Week
Jeremy Scott har dermed endnu engang markeret sig på den internationale modescene med sin ready-to-wear ‘Ready to bear’ Capsule kollektion.
Som de to tidligere kollektioner kan ‘Ready to bear’ købes fra den 1. marts på Stylebop.com
Se hele teddybear-kollektionen i galleriet.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem for at se mere.