Det er et af de helt gode comeback.
Vi så det allersenest med de lavtaljede bukser, som for mange mennesker blev er emotionel rutschebanetur tilbage til starten af 00’erne, for slet ikke at snakke om harems-bukserne og capri-bukserne. De tre par bukser er blot nogle af de eksempler på, at mange af de trends, vi ser på runwayen under diverse modeuger, langt fra er nye påfund – tværtimod.
Det samme gælder for sæsonens høje hæle.
Siden 1940’erne har peep toe-skoene haft sine op- og nedture – og 2025 er altså atter en af de helt stejle, opadgående kurver.
Den karakteristiske snude er nemlig – at dømme efter modehusenes efterårs- og vinter-kollektioner – atter go to-udtrykket for alt fra vores stiletter som hos Fendi, Lanvin, Tory Burch og Miu Miu til støvler som hos Prada.
Prada
Helt præcist er peep toe kendetegnet for det lille kig til tæerne, som det yderste af skoene tilbyder, når der er hul allerforrest i snuden. Og selvom et kig til tæerne sjældent lyder som noget at foretrække (i hvert fald ikke, når det kommer til strømper), tilfører peep toe-hullet faktisk et elegant og eksklusivt udtryk, der kan få dine ben til at syne længere, fordi hullet med kig til tæerne imiterer, at dine ben aldrig stopper.
Hvis du allerede nu tænker, at det lyder køligt til de kolde måneder, vi går mod, kan vi glæde dig med, at netop denne detalje egner sig godt til et par strømpebukser eller lange strømper – præcis som hos Miu Miu.
Shop peep toe-hæle
Jude, 3.500 kr.
Neous, 5.200 kr.
Mango, 400 kr.
Anonymous, 1.700 kr.
Acne Studios, 12.300 kr.