Du har helt sikkert set brandets rummelige tote bag overalt – og du kommer helt sikkert til at se endnu mere fra dem
Hvis ikke du selv har et stykke tøj med en af de velkendte, små planeter trygt på, så har din ven, din nabo, din kæreste eller din kollega helt sikkert.
For Planet Nusa er stormet frem siden 2018, hvor brandet blev grundlagtog, er i dag allerede et af de mest genkendelig brands i det danske modelandskab med deres behagelige sportstøj og loungewear, der har fået en skare af inkarneret fans.
Nu er sportsmærket, der er startet af iværksætterne Mille Skat og Kristine Esmer, klar med nye tilføjelser til deres kollektioner af populært tøj.
Den 12. november lancerer mærket nemlig for første gang en kollektion af overtøj, der er blevet døbt ‘Nusa Hike’.
I kollektionen finder du i alt 21 forskellige styles.
Blandt andet en varm fleece, sort træningstøj som for eksempel yogabukser og en masse af Planet Nusas originale styles som ‘Planet LS2 Air’-blusen Air g ‘Skate 1 Tee’.
Den nye kollektion er længerevarende drøm, der endelig går i opfyldelse for de to stiftere af brandet.
“Det har været en stor drøm at lave overtøj, men det har været en lige så stor drøm for os at bruge de helt rigtige materialer og kvaliteter. Det skulle være super let og nemt at bevæge sig i. Ydersiden af både jakken og bukserne er lavet af genanvendt nylon, og selve det bløde ‘padding’ inde i både jakke og bukser er lavet af 70 % post-consumer plastflasker. Det føles som at få et stort kram, når du tager det på; puffy og blødt, perfekt til de kolde vinterdage,” siger Mille Skat, der er co-founder af Planet Nusa.
For stifterne er Planet Nusa også meget mere end bare et sportsbrand og en webshop. Det er mindst ligeså meget et fællesskab, hvor Planet Nusa-fans også har noget at sige.
“Vores brand er fra dag ét udviklet i samarbejde med vores kunder og community. Vi sælger udelukkende via egne kanaler og butikker, så vi hele tiden er tæt på vores kunder og har en god fornemmelse af deres behov og ønsker. I dag er det vores største styrke. Uden dem var vi ikke her i dag,” siger Kristine Esmer, Co-founder, Planet Nusa.
‘Nusa Hike’-kollektionen bliver tilgængelig online på www.planetnusa.com den 12. november kl. 10.00.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.