Det er langt fra første gang, at Pamela Anderson bærer smykkerne fra det danske firma, der er kendt for sine fremkommelige produkter.
Det var måske de færreste, der tilbage i 90’erne kunne have forudset, at den daværende Playboy-model og Baywatch-akutelle skuespillerinde Pamela Anderson en dag skulle blive Pandora-ambassadør, anerkendt skuespiller og ikke mindst forperson for en ‘no makeup’-tendens. Men, here we are.
Lørdag aften deltog Pamela Anderson i Berlin Film Festival i forbindelse med sin rolle i den satiriske, tragikomiske thriller Rosebush Pruning, hvor hun blandt andre spiller overfor Dua Lipas forlovede Callum Turner samt Elle Fanning.
Som Pamela Anderson tidligere har fortalt i et interview med ELLE, da hun var i Danmark, har de seneste år ikke blot budt på en personlig rebranding, Anderson har også fået en fornyet og styrket interesse for mode – og det beviste hun altså endnu engang, da hun trådte ud på den røde løber i en smuk mintgrøn kjole under filmfestivalen.
Som det fremgik i et interview med ELLE, har et led i Pandoras brandingstrategi de seneste år været at styrke det danske, verdensomspændende firmas relevans på tværs af den brede produkt-portefølje, de har. Her fortalte Pandoras Senior Vice President of Global Communications and Sustainability blandt andet, at valget af internationale stjerner som brand ambassadører, herunder Pamela Anderson, var et led i denne strategi – og mon ikke også, at det nylancerede samarbejde med Netflix-hit-serien Bridgerton er et skidt i selvsamme retning.
Derfor bar Anderson naturligvis også Pandora-smykker på løberen – nærmere bestemt bespoke smykker med lab-grown diamanter i.
Pamela Anderson med bespoke, lab-grown diamant-ringe fra Pandora.